DanmarkC TV

Home FREDERICIA Soul/hit-mageren Patrick Dorgan indtager Det Bruunske Pakhus
Soul/hit-mageren Patrick Dorgan indtager Det Bruunske Pakhus

Soul/hit-mageren Patrick Dorgan indtager Det Bruunske Pakhus

0

Patrick Dorgan indtager Det Bruunske Pakhus

Support Johann

 

I sensommeren og efteråret kunne man ikke alene høre de to hits ”On The Way Down” og ”Marilyn” blive råspillet i radioen, man kunne også høre dem fremført live, når Patrick Dorgan på sin turné rundt i sommerlandet gav soulmusikken nye højder med sine stemningsfyldte koncerter.

Torsdag d. 4. februar indtager han scenen i Det Bruunske Pakhus.

“Marilyn” og “On The Way Down”, er sange, der med det helt rette touch af retro-feel til de moderne poptoner, sætter Patrick Dorgans autentiske soul og ikke mindst powerfulde vokal helt i fokus.

Patrick Dorgan spillede i sommer på alle de toneangivende festivaler i Danmark – Spot Festival, Jelling Musikfestival, Skive Festival, Kløften Festival, Nibe Festival, Skanderborg Festival og Offspring Festival i Tivoli. Ligeledes var Patrick rundt med Lukas Graham på Grøn Koncert, og ved de 6 store Lukas Graham koncerter i november. Og senest kunne man for et par uger siden også opleve Patrick Dorgan spille til DRs store sportsgalla i Boxen i Herning, der blev sendt live i den bedste sendetid.

Patrick Dorgan er af mange blevet spået en stor fremtid og Gaffa har fremhævet ham som én af dem, der bliver store i fremtiden. Alt tyder på, at Gaffa får ret.

JohannSupport: JOHANN

Johann er inspireret af 80’ernes og 90’ernes britpop. Han debuterede i 2014 med albummet “Ruffled Feathers”. Singlen af samme navn er blevet spillet på blandt andre DR og tyske Radio Fritz.

Om den unge spire kan man sige, at hang til guitar dét har han, men et godt pop-øre har han også, og det fornægter sig ikke. Johann formår kunsten at kombinere dybsindige tekster og up-tempo beats, hvilket flettes smukt ind i et storladent lydunivers.

Netop nu er Johann aktuel med singlen ’Believer’, der blev udgivet d. 20 januar.

 

Der er stadig få billetter til koncerten, der starter kl. 20, kan købes på bruunskepakhus.billetten.dk, i Det Bruunske Pakhus samt på Biblioteket.