Læserdebat af: Poul Rand, liberal skribent og kommentator
For mig handler et kommunalt budget ikke kun om, hvor mange millioner der skal spares, men mindst lige så meget om hvordan kommunen drives.
Jeg savner først og fremmest en langt mere detaljeret gennemgang af driften. Vi skal kunne se helt konkret, hvor besparelserne rammer, hvilke konsekvenser de får, og om de faktisk giver en varig effektivisering – eller blot flytter problemerne fra ét område til et andet. Det vedhæftede ”Ansvar i dag-Muligheder i morgen” tekst er en løs hensigtserklæring.
De største problemer og risici er:
- Budgettet er fyldt med hensigtserklæringer
Der tales meget om effektivisering, bedre arbejdsgange, forebyggelse og afbureaukratisering. Flere steder mangler der konkrete mål, beløb, ansvarlige og tidsfrister læs: tydeligt præg af manglende erhvervserfaring fra det virkelige liv. - Kulturfyrtårnet er ikke tilstrækkeligt dokumenteret
Det samlede museum og musicalteater støttes politisk, før finansiering, organisering, driftsøkonomi og brugergrundlag er endeligt afklaret. Det er en betydelig risiko. Fredericia skal passe på ikke at bygge et prestigeprojekt, før man har dokumenteret behovet og råd til driften. - Herslev børnehave lukkes trods tidligere løfte
Forliget konstaterer, at den treårige forsøgsperiode ikke har givet tilstrækkeligt børnetal. Det kan være økonomisk forståeligt, men politisk skaber det et troværdighedsproblem, fordi institutionen tidligere blev lovet tid til at genopbygge sit fundament. De 100.000 kr. til at undersøge alternativer er beskedne i forhold til den lokale betydning. - Gratis busser fastholdes uden tydelig effektmåling
Budgettet henviser til, at mange bruger busserne, men der mangler en præcis opgørelse af udgiften pr. passager, effekten på klima og mobilitet samt hvem der faktisk får mest ud af ordningen. Gratis er ikke det samme som gratis for kommunen. - Salg af ejendomme skal være mere konkret
Det er positivt, at ejendomssalg nævnes, men budgettet bør indeholde en klar salgsplan med prioritering, forventede indtægter, driftsbesparelser og tidsfrister. Ellers bliver “offensiv” blot et pænt ord for langsom sagsgang. - Besparelser på administration er uklare
Hvis kommunen samtidig har problemer med sagsbehandlingstider, byggesager og overholdelse af frister, skal politikerne dokumentere, om problemerne skyldes for få medarbejdere, dårlig organisering, for mange ledelseslag eller ineffektive arbejdsgange. Man kan ikke bare skære sig til kvalitet. - Flere investeringer belaster fremtidige budgetter
Nye skoler, daginstitutioner, kulturbyggeri og plejehjem koster ikke kun anlægskroner. De giver også fremtidige udgifter til drift, vedligeholdelse, personale og renter.
Jeg savner også et langt stærkere fokus på selve forvaltningens opbygning. Fredericia Kommune skal være organiseret til den moderne virkelighed.
Ansvar og budgetansvar skal følges ad og placeres dér, hvor opgaverne løses. Når ansvaret spredes gennem for mange led, bliver det vanskeligere at se, hvem der faktisk har ansvaret for resultatet.
Der er for mange mellemled og for mange funktioner, der ligger uden for den direkte opgaveløsning.
Det gælder blandt andet brugen af eksterne konsulenter, jurister og HR-funktioner. Det betyder ikke, at vi ikke skal have adgang til specialistviden. Men vi skal hele tiden kunne svare på det helt enkle spørgsmål:
Hvad får borgerne og medarbejderne konkret ud af den udgift og hvorfor kan den ikke klares internt?
En liberal kommune bør være bygget op omkring frihed under ansvar, tydelige mål og konsekvens, når målene ikke nås. Det gælder både borgere, medarbejdere, ledere og politikere.
Et system, hvor ansvar kan forsvinde mellem flere organisatoriske lag, skaber ikke nødvendigvis bedre service. Tværtimod kan det skabe en kultur, hvor beslutninger træffes ét sted, mens konsekvenserne håndteres et andet. Det er hverken god offentlig ledelse eller god virksomhedsdrift.
Ordet “gratis” bør ud af kommunens tekster, når der reelt er tale om en offentlig ydelse finansieret af skatteborgerne.
At borgeren ikke betaler direkte ved kassen, betyder ikke, at ydelsen er gratis. Noget de røde partier ikke fatter en meter af. Der findes ikke gratis kommunale tilbud. Der findes tilbud, som er betalt over skatten.
Det er ikke bare et spørgsmål om ord. Det handler om respekt for skatteborgernes penge og om at skabe en kultur, hvor vi hele tiden spørger: Hvad koster det? Hvad får vi for pengene? Hvem har ansvaret – og virker det? Det er for mig helt grundlæggende liberal politik og sund fornuft.
Budgettet er på overfladen et kompromis mellem økonomisk ansvarlighed og politiske investeringer. Men budgettet er også præget af en tydelig politisk modsætning:
Man taler om at passe på kommunekassen, samtidig med at man åbner døren til nye store prestigeprojekter.
Den største svaghed er, at mange beslutninger bygger på visioner og forventninger frem for dokumenterede businesscases. Især kulturfyrtårnet, de gratis busser og de mange nye anlægsprojekter bør underlægges streng økonomisk kontrol.