FREDERICIA

Søren Okholm fyldte Egeskov Kirke

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Musiker og sanger gav forrygende julekoncert

Egeskov Kirke dannede tirsdag aften rammen om en helt særlig musikalsk oplevelse, da Søren Okholm, sanger/pianist/guitarist, gav julekoncert for et udsolgt publikum.

Kirken var fyldt til bristepunktet med 150 fremmødte, der havde sikret sig en plads til den populære musiker. For at imødekomme den store interesse, måtte man sætte ekstra stole op i kirken, og alle bænke var fyldt til randen. Søren Okholm, der bevæger sig inden for stort set al rytmisk musik, leverede en forrygende koncert.

På facebook, kan man opleve en bid af julekoncerten i denne video.

Koncerten var et resultat af et frugtbart samarbejde mellem Egeskov Forsamlingshus, menighedsrådet og den lokale Brugs. Inden koncerten kunne publikum nyde en lækker aftensmad i Egeskov forsamlingshus, bestående af smørrebrød fra Erritsø Brugs, ledsaget af fri øl, vin og vand.

Søren Okholm er enormt dygtig, DanmarkC TV oplevede ham tidligere i år ved Fredericia Musicalteaters grønne løber på forestillingen Wicked, som du kan genopleve i videoen herunder:

Søren Okholm spiller til “Den grønne løber” tidligere på året, da Fredericia Musicalteater havde premiere på musicalen “WICKED”. Video: DanmarkC TV

Arrangementet nød god opbakning fra både lokale fra Egeskov, og folk fra Fredericia og omegn.