Home Læserdebat Socialrådgivning og socialrådgiver
Socialrådgivning og socialrådgiver

Socialrådgivning og socialrådgiver

0

Læserdebat af: Jens Jørn Pedersen · Sanddalvej 4 · Fredericia

I årene 1995 – 97 var jeg projektleder af et EU-socialfondsprojekt for mennesker, der var mere eller mindre tabt i samfundsræset. En ekstern evaluering på projektet viste, at det var lykkedes i vid omfang. Nogen var kommet i arbejde og nogen på pension. Der var også en del, der ikke kom videre arbejdsmæssigt, men menneskeligt.

I den sammenhæng havde jeg samarbejde med nogle socialrådgivere, der vel egentlig havde opgivet deltagerne. Jeg led den tort, at 2 af deltagerne, der var kommet i gang blev desavoueret af en socialrådgiver, hvilket naturligvis har givet mig lidt spørgsmål relateret til socialrådgivere og socialrådgiveruddannelsen.

Socialrådgiverens opgave

Ordet ”socialrådgiver” siger i sig selv, at det er et menneske, der rådgiver i og om sociale forhold. Tanken er netop i et velfærdssamfund, at borgerne kan få behov for rådgivning for at komme igennem en krise eller familiemæssig konflikt, således at vedkommende og helst alle parter kan komme igennem den kritiske situation og ud på den anden side for at kunne genoptage sit liv på en så god måde, som muligt. Det er således lovfæstet i samfundet, at vi i fællesskab betaler gode personer for at rådgive, støtte og vejlede mennesker, der er kommet i en situation i deres liv, hvor overskud og energi er reduceret væsenligt. Det kan vi også beskrive som en sårbar livssituation. Jo hurtigere et menneske kommer igennem en sådan situation jo bedre for vedkommende, vedkommendes omgivelser og samfundet som helhed.

Samfundet som helhed vil betragte situation og forløbet økonomisk. Jo hurtigere og bedre et menneske kommer igennem en sådan situation, jo bedre og billigere er det samfundsmæssigt. Men det skal også være uden tilbagefald!

Det store ansvar og de nødvendige evner

Socialrådgiveren ”sidder” således midt i det hele og skal være den, der hjælper så effektivt og menneskeligt som muligt. Det er et stort ansvar!

For at kunne løfte socialrådgiverens store ansvar, er det utrolig vigtigt, hvorledes vedkommende bliver uddannet, men den personlige og menneskelige baggrund er måske vigtigere?

At kunne og forstå lovgivningen må være en selvfølgelighed, hvilket meget let kan testes ved en eksamen. Man kan også teste om den potentielle socialrådgiver kan sin psykologi. Men man kan kun meget vanskeligt teste en persons menneskelige indsigt og forståelse. Hvilket på mange måder er det vigtigste. Her er psykologien kun en meget lille part eller et begrænset værktøj! Der er psykologer, der ikke forstår mennesker!

Menneskelig indsigt og forståelse er ikke noget, man alene kan lære gennem teori. Teorien kan hjælpe med ord og begreber, men selve det at læse og forstå et menneske kan kun ske med evner og gennem erfaring. Vi må også forstå, at ikke alle vil evne og være i stand til at læse, forstå og indleve sig i et andet menneske!

Når man skal bruge sin livserfaring, har alderen betydning. En socialrådgiver må derfor ikke være for ung.

Personlige sympatier og antipatier

Som socialrådgiver kan man ikke i dagens Danmark tillade sig at danne sin egen værdiladede opfattelse af det menneske, man skal hjælpe i den vanskelige situation. Således skal alle religiøse og moralske overbevisninger holdes udenfor, idet de kan danne grundlag for personlige aversioner eller sympatier overfor den, man skal hjælpe. Kan man ikke forholde sig objektivt til dette menneske skal sagsbehandlingen overlades til en anden. Kan man ikke selv tage beslutningen, så må en anden gøre det.

Den etiske habitus

Det er uendelig vigtigt, at et menneske, der arbejder med andre mennesker, har en høj etisk tænkning og adfærd. Respekt for det andet menneske er et ufravigeligt krav. Man kan let komme i den situation, at man mener at skulle overtage det andet menneskes liv og adfærd, men det er utrolig vigtigt, at man kan bibeholde det andet menneskes integritet. Det gælder også de situationer, hvor det ser ud som om det andet menneske har behov for, at man overtager styringen og beslutningerne. Så er det stadig vigtigt, at man formår at lade det andet menneske selv tage sine beslutninger.

Socialrådgiverens menneskelige belastning

En person, der arbejder med andre mennesker i vanskelige situationen, kan selv blive belastet af arbejdet. Det er utrolig vigtigt, at man som socialrådgiver forholder sig professionelt til arbejdet. Man skal være følelsesmæssigt indlevende, men man må ikke overtage følelserne og gøre dem til sine egne. Det er derfor utrolig vigtigt, at man som socialrådgiver også er bevidst om sin egen situation, ligesom det er vigtigt, at man har kollegaer og/eller andre personer omkring sig, så man kan tale tingene igennem og redde sig selv ud af det. Hvis man ikke evner at debriefe sig selv og sin situation, kan det ende i stress, traumer og i værste fald PTSD eller lignende. Debriefing anvendes af politi, redningsfolk, læger, sygeplejersker, etc. etc.

Hver enkelt sag er den vigtigste!

Når man arbejder med mennesker i almindelighed og i svære situationer, så er hvert enkelt menneske det vigtigste, ofte implicit de nære omgivelser.

Er man blevet privilegeret ved at få lov til at være noget for og hjælpe andre mennesker, så har man også fået et meget stort ansvar for det andet menneske og de andre mennesker.

Hvis man fejlbehandler en menneskelig sag, så er det en katastrofe, da det kan ødelægge det andet menneskes liv for bestandig! Det gælder også i børnesager, hvor det ikke er moderen eller barnet, det er begge! Derfor er statistikker omkring sagsbehandlinger uinteressante, da det drejer sig om hver enkel sag, hvert enkelt menneske. Samfundsmæssigt kan man overveje via statistikker, om man skal anvende en større indsats på et område. Men for den enkelte sagsbehandler er det hver enneste sag, hvert enkelt menneske, der tæller, hverken mere eller mindre!