Socialdemokratiet: - Vi passer på velfærden

Socialdemokratiet: - Vi passer på velfærden

Et nyt og vigtigt budgetforlig for 2027-2030 er netop faldet på plads i Fredericia Kommune. Her har de lokale politikere haft den svære opgave at få økonomien til at hænge sammen for de kommende år.

Socialdemokratiet i Fredericia har været meget engageret i budgetforhandlingerne om de kommende års kommunale økonomi og er en del af det budgetforlig der lige er indgået mellem byrådets partier, skriver partiet i en pressemeddelelse som DanmarkC TV her bringer i sin helhed:

Vi er glade for, at det i fællesskab med øvrige partier, blandt andet, er lykkedes at:

  • Fastholde niveauet for rengøring og tøjvask hos de ældre medborgere.
  • Undgå besparelser på demensområdet.
  • Sikre seniorkøkkenet på I P Schmidt fortsat kan holde åbent.
  • Fortsætte aktiviteterne i Madsbyparken som vi kender dem i dag og uden betaling af entre.

“Det har været dejligt at se det store engagement hos byens borgere med mange gode høringssvar og omfattende underskriftsindsamlinger i forhold til Madsbyparken og Seniorkøkkenet. Det var godt, at vi i fællesskab kunne imødekomme ønskerne på dette område” lyder det fra Karsten Cordtz, kredsformand i Socialdemokratiet Fredericia.

Socialdemokratiets medlemmer vil på et medlemsmøde 30/09 få lejlighed til at gå i dybden med budgetforliget og stille spørgsmål til vores forhandlergruppe.