Socialdemokratiet rækker ud til SF, Enhedslisten og Radikale Venstre
Efter efterårets politiske tumult: Socialdemokratiet genfinder fodfæstet
Efterårets politiske forløb i Byrådet med blandt andet budgetforhandlingerne der endte med mistet indflydelse for Socialdemokratiet, skal der nu rettes op på. Partiformand Karsten Cordtz mener, der er mere der samler de fire partier, end der der er sager der skiller dem. Derfor samles medlemmerne fra de forskellige partier den 27. februar og spiser sammen.
Ét år, tre generalforsamlinger
Organisatorisk kunne Karsten Cordtz se tilbage på et travlt år, hvor der skulle tre generalforsamlinger til. Den ene efter Steen Wrist forlod borgmesterposten, og som endte med at Christian Bro blev valgt. Og en ny folketingskandidat skulle partiet også have, og det blev Maria Radoor.
Og så var der endelig den ordinære generalforsamling.
Et stærkt parti
– Kigger vi på det vi har været igennem og sammenligner med hvad andre organisationer har oplevet, så er jeg både glad og stolt over, at vores partiforening står samlet og stærkt omkring de visioner vi har valgt, sagde Karsten Cordtz i sin beretning, og konkluderede:
– Jeg synes også dagens fremmødet er et godt og klart signal på, at vi på ingen måde er trådt i baggrunden eller i krise. Vi er et stærkt parti!
DSU
Formanden for DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Katrine Funding, reflekterede over hvad politik er:
– Man kan nok godt lære noget af, at hvis regeringer ikke opleves som om de tager almindelige menneskers problemer alvorligt så reagerer vælgerne og nogle gange i protest.
– Det er også en lærer til os socialdemokrater. Hvis vi ikke tager almindelige menneskers helt almindelige bekymringer for deres egen hverdag, for deres økonomi og velfærd alvorligt så kan vi ikke regne med deres opbakning, og det ville vel egentlig være rimeligt nok, lød det til generalforsamlingen.
Om det kommende års arbejde fortalte Katrine Funding:
– Derfor bliver vores mål, også det næste år, at vi skal arbejde for nye medlemmer, at fortsætte gode aktiviteter og til sidst, at vi fører en stærk kommunal valgkamp i samarbejde med jer.
– Og måske folketingsvalg, hvis det bliver udskrevet, men det kan man ikke rigtig vide noget om, sluttede det kampberedt fra DSU formanden.
Kampvalg
Det er helt særligt at opleve, at der i en forening er kampvalg om ledige poster, men det var tilfældet i går ved flere afstemninger. Ikke på grund af utilfredshed eller politiske uenigheder, men blot medlemmerns ønske om, at komme med i det politiske arbejde og påvirke politikken i Fredericia Kommune.
I løbet af foråret skal medlemmerne atter stemme, og det er til den generalforsamling, hvor kandidaterne til by- og regionsrådsvalget opstilles.
I forbindelse med Regionrådsvalget har Bente Gertz meddelt, at hun efter 28 år ikke ønsker at genopstille.