
Socialdemokraternes placering på kandidatlisten klar

Urafstemning afgjorde placeringerne på listen til byrådsvalget til november.
Socialdemokratiets medlemmer i Fredericia har nu sat deres præg på listen til det kommende byrådsvalg den 18. november 2025. Efter en elektronisk urafstemning, hvor cirka halvdelen af medlemmerne deltog, er placeringen af de 17 kandidater nu fastlagt. Borgmester Christian Bro var allerede tidligere udpeget som spidskandidat, det oplyser partiet en pressemeddelelse.
Spænding om de endelige stemmer
Selvom medlemmerne har prioriteret kandidaterne via urafstemningen, understreger kredsformand Karsten Cordtz vigtigheden af de personlige stemmer på valgdagen.
– Selvom medlemmerne har lavet en prioriteret liste, er det i sidste ende kandidaternes individuelle stemmetal der kommer til at afgøre, hvem der kommer i byrådet, for medlemmerne har samtidigt bestemt, at vi har en sideordnet opstilling på valglisten, forklarer han.
Kandidater klar til valgkamp
Resultatet blev følgende:
Kandidatliste til byrådsvalg 2025 |
1. Christian Bro, borgmester |
2. Anette Hyre-Jensen, kontorassistent Fredericia Museum |
3. John Nyborg, boligsocial koordinator i den Bydækkende Helhedsplan ved Boligkontoret / Boli.nu |
4. Vibe Dyhrberg, socialrådgiver |
5. David Gulløv, folkeskolelærer |
6. Dorthe Fallesen Frimann, caterelev på Ryes Kaserne |
7. Allan Pertti Frandsen, Philatelic manager i Tusass |
8. Ole Steen Hansen, event- og arrangementskoordinator |
9. Martin Ramsdal Pedersen, seniorsergent |
10. Turan Savas, tolk |
11. Martin Langemose, beredskabsassistent |
12. Dan Ravn Larsen, konsulent i Fælleskommunalt Socialsekretariat |
13. Bettina Niebuhr Jeppesen, pedel på SBU Specialområde Børn & Unge i Hedensted. |
14. Lene Elsborg, pædagog |
15. Berit Schilling, gruppeleder hos Energinet |
16.Dennis Nielsen, stationsbetjent DSB |
17.Kirsten Høj Nielsen, pædagog |
18.Carsten Dyrby Høj, pædagog |
Kredsformanden åbner dog stadig døren for yderligere kandidater.
– Kandidatlisten er stadig åben for medlemmer der gerne vil stille op og jeg vil ikke blive overrasket, hvis der er et par stykker der melder sig, udtaler Karsten Cordtz.
De nuværende kandidater ser frem til den kommende valgkamp.
– Kandidaterne glæder sig til at komme i gang og komme ud og møde vælgerne rundt omkring i byen og til forskellige møder i løbet af året, lyder det fra Karsten Cordtz.
– Vi har i Socialdemokratiet en god stolt tradition for, at det er medlemmerne der afgør, hvem der skal repræsenteres os til det kommende byrådsvalg. Nu har medlemmerne talt og så går arbejdet for kandidaterne for alvor i gang frem til 18 november 2025, siger han.