112

SLUT MED FALCK-AMBULANCER I FREDERICIA & VEJLE

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

ambulanceFalck mister akutlæge og ambulancekørsel i trekantsområdet. Falck tabte licitationen til ambulancetjenesten Responce. Om godt 12 måneder rykker den sidste Falckambulance ud fra stationen på Vejlevej i Fredericia og fra stationen i Vejle. Ambulanceudbudet er nu afgjort og Falck mister deres Akut-ambulancekørsel i Regionen. Falck mister endvidere deres syge-transport, både siddende og liggende. Dermed skal borgerne i regionen vende sig til nye ambulancer og lægeambulancer i gadebilledet pr. 1.september 2015. Med det nye valg af ambulanceleverandør, ser det ud til at Regionen sparer over 50 mio. om året de første fem år og de efterfølgende år godt 80 mio. årligt. Det er ambulancetjenesten RESPONCE der overtager ambulancekørslen i trekantområdet, herunder altså også akutlægebiler, akut ambulancer og liggende sygetransport.  Regionsrådet udtaler at de har haft en godt samarbejde med Falck og forventer også et godt samarbejde med Responce.Skærmbillede 2014-04-16 kl. 11.51.08 Responce har vundet udbuddet i trekantområdet for de næste 10 år,  fra 2015 – 2025, de har dog mulighed for at slippe ud af kontrakten efter fem år. Responce har nu 12 måneder til at få alting på plads – så lægebilerne, akut-ambulancerne og sygetransporten kan komme rigtig godt fra start. DanmarkC TV har fulgt Falck i Fredericia i deres arbejde. Det blev til tv-serien “Med Falck på job”.  Du kan se serien og reddernes gode arbejde på youtube. Hele serien på ialt 9 afsnit genudsendes på DanmarkC TV i løbet af efteråret…

Responce er den næststørste private ambulanceoperatør i Danmark. Selskabet blev etableret i 2007 med en gruppe danske erhvervsfolk som initiativtagere, og i 2008 vandt Responce Region Midtjyllands udbud af ambulancekørslen i Horsens-området. Her driver Responce nu syv ambulancestationer, der dækker ca. 250.000 borgere.” Kilde : Beredskabsinfo.dk

SÅDAN SER DE UD - "Responce" er på vej til trekantområdet
SÅDAN SER DE UD – “Responce” er på vej til trekantområdet (Foto : Responce.dk)