112

Slukningsarbejdet på gård i Højrup bliver langvarigt

Af Theis Søndergaard - ths@danmarkc.tv

Halmen brænder ud under overvågning

En storbrand brød ud onsdag eftermiddag på en gård beliggende ved Gl. Ribevej ved Herslev. Brandvæsenet har arbejdet uophørligt for at forhindre ilden i at sprede sig til nærliggende bygninger.

Ved brandens udbrud var der over 1200 bigballer i laden. Med den nærliggende svinestald, med 9000 søer og smågrise, samt et stuehus i umiddelbar nærhed, var det essentielt for brandvæsenet at forhindre brandens spredning – det lykkedes, men ilden i halmen kommer til at brænde noget tid endnu.

Efter slukning er halmen nu ved at blive flyttet fra den nedbrændte lade og ud på en nærliggende mark. Her vil den få lov til at ligge og brænde ud under kontrollerede forhold.

Halmballerne får lov at brænde ud under overvågning fra beredskabet. Foto: DanmarkC TV

Mandskaber fra TrekantBrands stationer i bl.a. Fredericia, Kolding, Vamdrup og flere andre har deltaget i slukningsarbejdet. Frivillige fra Kolding og Grindsted har også forsynet brandfolkene med nødvendige forplejninger.

Trekantbrand informerede tidligere idag om forløbet på facebook:

Torsdag oplevede tre fra Beredskabsstyrelsen en uheldig episode, da de indåndede dampe fra myresyre, som opbevares på gården. Efter et kort hospitalophold blev de dog udskrevet og er nu i god behold.