Gasværksgrunden i Fredericia danner rammen om en ny tradition, når hundredvis af elever snører løbeskoene for en god sag. Med støtte fra lokale ansigter og et stærkt fællesskab skal der samles penge ind til trængte børnefamilier.
Fredag den 1. maj 2026 bliver ikke en helt almindelig skoledag for eleverne på Fredericia Realskole. For allerførste gang løber startskuddet til “REAL Løbet” – et stort anlagt sponsorløb, hvor samtlige klassetrin fra 0. til 9. klasse bytter klasseværelset ud med den friske luft på Gasværksgrunden.
Formålet med dagen er både at give eleverne en aktiv og festlig oplevelse og samtidig samle penge ind til Mødrehjælpen, lyder det i en pressemeddelelse fra skolen.
Eleverne vil løbe så mange omgange, de kan, og hvert skridt bidrager til fællesskabet – og til den sag vi støtter. Lige nu er alle vores elever i gang med at finde sponsorer til løbet. Som sponsor vælger man enten at betale et beløb pr. omgang, eller et fast beløb uanset antal omgange. En omgang er 250 meter.
– Det bliver en festlig dag på Gasværksgrunden, hvor Mødrehjælpen kommer og er med hele dagen. Vi åbner selv en bod, hvor eleverne komme og henter en juice og en banen, som Føtex har sponsoreret til alle vores elever. Derudover håber vi også at få besøg af forældre og bedsteforældre. Og som en bonus får vi også besøg af et par spillere fra FC Fredericia, der kommer og sætter løbet i gang kl. 08.50 og efterfølgende skriver autografer til eleverne, lyder det i pressemeddelelsen.
– Vi glæder os til en dag, hvor fællesskab, bevægelse og velgørenhed går hånd i hånd. REAL
Løbet er et nyt initiativ på skolen, og vi håber, det kan blive en tradition, som både samler
skolen og støtter gode lokale formål, udtaler Skoleleder Pernille Aarøe Petersen.
Praktiske oplysninger
Arrangement: REAL Løbet – Vores skole – mange skridt – et fælles mål
Dato: Fredag den 1. maj 2026
Tid: Fra kl. 08.50-13.20
Sted: Gasværksgrunden, Fredericia
Kilde: Fredericia Realskolen