FREDERICIA
SKØJTESÆSONEN SLUTTER MED SKØJTEDISKO
Skøjtesæsonen slutter med skøjtedisko, udklædningskonkurrence og lysshow på Gasværksgrunden
Find danseskøjterne frem til skøjtesæsonens sidste dag på Gasværksgrunden torsdag den 27. februar fra kl. 18.30 til 21.00. Vi skruer op for den gode musik, blænder op for Dj lys og lyshow og inviterer til en festlig omgang skøjtedisko.
Kom festligt udklædt og vær med i konkurrencen om flotte præmier. Vinderen kåres kl. 20.00.
Skøjtedisko er for alle, og det er gratis at være med. På Gasværksgrunden kan du i øvrigt både låne skøjter og købe snacks og varme drikke.