Læserdebat

Skandalens pris


Af: Karsten Byrgesen, spidskandidat for Nye Borgerlige/KV21 Fredericia

Den socialdemokratiske borgmesterskandale bliver en meget dyr nedtur, hvor Fredericias skatteborgere betalerregningen. Borgmesterskandalen er som en pandemi. Den klæber slemt og hænger ved. Skandalen går nu ind i sin fjerde måned. Bagved os kan vi se en forvaltning, der erblevet/bliver brugt/misbrugt i tusindvis af arbejdstimer på at udrede de problemer som skandalen har skabt.Medarbejdere der i ordentlighedens navn skal svare på aktindsigelser og trave års dokumenter igennem. De samme medarbejdere bliver kigget over skuldrene for at se,om de har en andel i de uregelmæssigheder, som der er begået. Utryghed er blevet dagens orden, som om det ikke var slemt nok i forvejen. Skandalens omfang er dårligt nok kendt.

På pressemødet fredag formiddag fortalte borgmester Steen Wrist (A) og viseborgmester Susanne Eilersen (DF) om det foreløbige resultat af advokatundersøgelsen. Efter utallige gentagelser af ordet Økonomiudvalget var det efterhånden klart, at det er Byrådets Økonomiudvalg der nok en gang er i spidsen for en skandale. Samme Økonomiudvalg trak bundproppen ud på det konkursramte Fredericia Teater. Med en gæld på over 70.000.000,- kroner (halvfjerdsmillioner kroner) måtte Økonomiudvalget kaste håndklædet i ringen. To af medlemmerne i økonomiudvalget sad også i teatrets bestyrelse, men det samlede økonomiudvalg havde INGEN ide om den katastrofe der brød ud for et år siden og efterlod flere tusinde kreditorer i forbitrelse. Det samlede tab i borgmesterskandalen med spildt arbejdstid, advokatregninger og diverse erstatninger og vederlag, må løbe op i millioner af kroner. Betydelige økonomiske uregelmæssigheder stiller spørgsmål om revisionens effektivitet. Det som den midlertidige kommunaldirektør – sammen med en gruppe af medarbejdere – har fundet af uregelmæssigheder er øjensynligt blevet overset af revisionsfirmaet der kritisk reviderer kommunens regnskaber. Jeg frygter, at der skal en gennemgående og altomfattende og uvildig revision til for at rede trådene ud. Det er i hvert tilfælde ikke tilfredsstillende at en intern gruppe af embedsfolk skal spille ”bussemænd” og slet ikke i et tjenstligt miljø der er stærkt politisk.

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv