SKÆRBÆK
Skærbæk Beboerforening og Klintegården rykker frem til beslutning
Teknisk Udvalg drøftede mandag fremtiden for Klintegården, og hvorledes samarbejdet med Skærbæk Beboerforening kunne forsætte
Orienteringssagen i Teknisk Udvalg førte til, at forvaltningen blev bedt om at komme med et beslutningsforslag til udvalgets næste møde, der finder sted i januar 2025.
I udvalgets sagamateriale indgik en bekymringsmail fra forretningsudvalget i Elbohallen, men sent søndag aften modtog udvalget og forvaltningen mail fra både forretningsudvalget og beboerforeningen i Skærbæk, der begge gav udtryk for, at de bekymringer Elbohallen så, vil de kunne finde en løsning på.
Dermed var vejen banet ofr, at Teknisk Udvalg kan forsætte arbejdet frem til beslutning i 2025.