VEJLE

Sjove tilbud i Vejle, til de kreative børn i ferien

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Hele sommerferien er der masser af aktiviteter for børnene og det er lige indtil børnene igen skal starte i skole. Hvis dit barn elsker at optræde og være kreativ, så skal du helt sikkert læse med her.

Troldmands-teater

I uge 32 kan dit barn være med til at skabe forestillingen om ”Troldmanden fra Vejle”. Børnene er med i hele processen: Lige fra at skrive stykkets replikker til at skabe den hel rette stemning og scenografi til scenen. Troldmanden er blevet forelsket, og han skal frem til sin udkårne. Og som i en rigtig eventyrfortælling skal han i gennem nogle udfordringer på sin vej, og de udfordringer fletter vi ind i fortællingen på en sjov måde ved at bruge tricks fra naturvidenskaben, så vi skal både lege og lære lidt. Sammen med matematik og kemi-’professor’ Von der Wowern, skuespiller My Holst og en lyd- og lystekniker, får vi skabt en flot teaterforestilling. Troldmanden fra Vejle foregår i Xeneriet i Vejle.

Kreativ leg i Mariaparken

Har dit barn en cirkusartist gemt i maven? Så bliver der rig mulighed for at afprøve en masse af manegens tryllerier. Cirkusartisten Frank Thierry lærer børnene, hvor let det egentlig er at holde balancen på den tynde line, cykle på ethjulet cykel eller jonglere med alverdens ting – fra tørklæder til cigarkasser.

Der er også mulighed for at prøve noget sjovt og anderledes sammen med sine børn, – nemlig at lave isskulpturer. Her er forældre meget velkomne, faktisk så skal man have sin mor eller far med, hvis man er mellem 6-10 år. Til ’Ice for Kids” har I en unik mulighed for at skabe noget sammen, når I bliver udstyret med isblok og værktøj.

Både cirkusworkshop og ’Ice for Kids’ foregår i Mariaparken i uge 32.

Hvis I er hurtige kan dit barn også stadig nå at få plads på holdene ’Candy Wrapping’, ’Strik med armene’ og Smykkekurset – alle foregår i uge 32 i Vejle – sidstnævnte dog også i Egtved.

Du kan tilmelde jer aktiviteterne på www.oplevvejle.dk/feriepas senest 10. juli 2014

Hvis dit barn elsker at være på og være kreativ er der mange tilbud i Sommerferiepasset 2014
Hvis dit barn elsker at være på og være kreativ er der mange tilbud i Sommerferiepasset 2014