TAULOV

Sidste skoledag i Taulov – fodbold og fest var på skemaet

Af Mads Wiig Ehmsen - mwe@danmarkc.tv

Fredag den 16. maj markerede en festlig afslutning på skoleåret for flere klasser på Fjordbakkeskolen afd. Taulov.

Dagen bød på en blanding af socialt samvær og den traditionsrige fodboldkamp mellem elever og lærere, inden turen for mange gik videre til Ungdommens hus og klassefester.

Stemningen var høj i Taulov denne fredag.

Afdelingsleder for udskolingen på Fjordbakkeskolen afdeling Taulov, Mads Secher-Kiib. Foto: DanmarkC TV

Et af dagens store tilløbsstykker var den traditionsrige fodboldkamp, hvor eleverne skulle forsøge at besejre deres lærere.

Forventningerne til elevernes sejr var dog beskeden, afdelingslederen mente nu nok at sejren ville gå lærernes vej:

“Ja, det er en tradition, at de voksne vinder stort, og det gør de også i år.” Denne forudsigelse blev mødt med humor fra elevernes side. En gruppe elever, heriblandt Mads, Daniel og David, som var klædt ud i tyrolertøj, fortalte om den forestående kamp: “Vi kommer til et tæske lærerne. Vi spiller klassevis mod lærerne.” De tilføjede med et smil:

“Og så kommer vi selvfølgelig til at vinde stort,” og en anden supplerede: “Ja, vi regner med 4-0. Vi håber.”

Sådan gik det dog ikke helt, lærerne på Fjordbakkeskolen vandt ikke mindre end 6-2.

Efter arrangementerne på skolen var planen klar for mange af eleverne. “Vi skal ind på ungdommens hus”. Kommunen holdte på Ungdommens hus et stort officielt arrangement for alle byens 9. klasser.

Fotos i galleri: DanmarkC TV