FREDERICIA

Sidste chance for at stille op til Ungebyrådet

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Alle kandidater skal have meldt sig senest 14. januar 2015

Hvis du vil have indflydelse på Fredericias ungeliv er det ved at være sidste chance for at stille op til Ungebyrådet. Valget afholdes den 4. februar 2015, og sidste frist for at melde sig som kandidat er den 14. januar 2015.

Alle kandidater kan få hjælp til deres valgkamp, hvor de skal ud og hente stemmer hos deres jævnaldrende. Ungebyrådet i Fredericia har 21 medlemmer, og man sidder i to år ad gangen. Man kan stille op fra man går i 7. klasse og frem til, man fylder 18 år.

For de, der kommer ind, er der en masse gode oplevelser i vente, hvor man både får nye venner og kan være med til at bestemme noget i den by, man bor i.

Kandidaterne kan findes på www. Ungevalg7000.dk fra den 14. januar og frem til valget. Valgkampen kan også følges på facebook: Fredericia Ungebyråd.

De unge, der sidder i Ungepanelet – som er et midlertidigt panel, indtil det nye ungebyråd er valgt – har arbejdet med Ungespots i midtbyen. Det har betydet, at de nu er inviteret til et fokusgruppeinterview om deres ideer til en mere spændende midtby.