På vegne af Seniorrådet, Formand for Seniorrådet i Fredericia, Marianne Lind Thomsen
Seniorrådet udtrykker dyb bekymring over det foreliggende sparekatalog.
De samlede besparelser vil have uacceptable menneskelige konsekvenser for kommunens svageste borgere samt på frivilligindsatsen, som er så vigtig for området!
Kritiske fokusområder i sparekataloget:
- Forringelser i hverdagen: Reduktion af praktisk hjælp (rengøring) og tøjvaskeordningen samt besparelser på daghjemsområdet.
- Kernefunktioner og sundhed: Lukning af produktionskøkkenet på I.P. Schmidt-gården, besparelser/omlægning af genoptrænings- og demensområdet samt en generelt skærpet visitationspraksis.
Seniorrådets anbefalinger og observationer:
- Manglende fokus på indtægter: Sparekataloget mangler alternativer, der fokuserer på at øge kommunens indtægter frem for kun at reducere udgifterne.
- Genovervej dækningsafgiften: Rådet påpeger som eksempel, at dækningsafgiften tidligere bidrog med ca. 20 mio. kr. årligt. Siden udfasningen mangler disse penge til at finansiere de stadig eksisterende opgaver. I samme ombæring er det også en mulighed at ansøge om at få lov at hæve skatten. Ved at genbesøge indtægtssiden kan man skåne kommunens mest udsatte borgere, hvilket absolut er et gyldigt argument for at overveje sådanne tiltag.
- Som alternativ til Seniorkøkkenet peger Seniorrådet på Rådhusets kantine.
Seniorrådets specifikke kommentarer:
1. Forslag 7.03A Konsekvenser ved rengøring hver 3.-4. uge (Sundhed og sikkerhed)
Forslaget om at reducere rengøringsfrekvensen til hver 3. – 4. uge vil skabe kritiske tilstande i borgerens hjem:
- Hygiejne- og helbredsrisiko: Over tre uger til en hel måned vil ophobning af fugt, kalk og sæberester på badeværelser og i køkkener skabe grobund for bakterier og skimmelsvamp. Det øger risikoen for infektioner og forværrer hverdagen for borgere med luftvejssygdomme (som f.eks. KOL og astma).
- Øget faldrisiko og utryghed: Gangbesværede borgere udsættes for øget fare, når fedt, krummer eller spildt væske på gulvene ikke fjernes i ugevis. Samtidig øger ophobet rod risikoen for alvorlige faldulykker.
- Social isolation og tab af værdighed: Mange ældre skammer sig over et beskidt hjem og vil fravælge besøg fra familie og naboer. Det fører til ensomhed og øget social isolation.
- Uforsvarligt arbejdsmiljø: Mængden af fastgroet skidt efter tre til fire uger vil gøre det umuligt for personalet at levere en forsvarlig rengøring inden for den udmålte standardtid, hvilket vil skabe et uacceptabelt arbejdspres.
2. Forslag 7.03B Konsekvenser ved tøjvask hver 3.-4. uge (Hygiejne og værdighed)
At lade beskidt tøj, sengelinned og håndklæder ligge i op til en måned i borgerens hjem vil medføre betydelige problemer:
- Hygiejnerisiko og lugtgener: Langvarig opbevaring af brugt tøj danner grobund for bakterier. For borgere med inkontinens eller tendens til at spilde er en månedlig vaskefrekvens direkte sundhedsskadelig, uværdig og vil skabe ubehagelige lugtgener i boligen.
- Urealistiske krav til tøjlager: Hvis der går tre – fire uger mellem hver vask, skal borgeren have et tøjlager, der er tre til fire gange større end normalt for ikke at løbe tør. Mange sårbare borgere har hverken den nødvendige økonomi til at indkøbe eller plads i boligen til at opbevare så store mængder tøj og linned.
- Det vil være nødvendigt med mindst 3 – 4 maskinfulde vask hver gang på grund af de større tøjmængder med forøget antal genbesøg til følge samt længere tid hos borgeren ved hvert besøg, der involverer vasketøj. Dermed er besparelsen væk!
- Social ulighed: Forslaget rammer socialt skævt. Borgere med ressourcestærke pårørende eller økonomi til private løsninger vil klare sig, mens de svageste borgere uden netværk lades i stikken under uhygiejniske forhold.
4. Forslag 7.08 Nedlæggelse af produktionskøkkenet i Seniorhuset I.P. Schmidt (Tab af fællesskab og sundhed)
Seniorrådet må ligeledes på det kraftigste advare imod spareforslaget om at nedlægge produktionskøkkenet i Seniorhuset I.P. Schmidt. Køkkenet er ikke blot en praktisk funktion, men selve hjertet i husets store sociale arbejde:
- Destruktion af vitale fællesskaber: Maden, der tilberedes i husets eget køkken, danner rammen om populære og ensomhedsforebyggende arrangementer. At fjerne muligheden for frisklavet mad vil ødelægge det trækplaster, der får mange sårbare og ensomme seniorer ud af hjemmet.
- Demotivering af frivillig arbejdskraft: Seniorhusets café og aktiviteter drives i høj grad af et stort hold af dedikerede frivillige. Hvis det faglige produktionskøkken lukkes, og maden i stedet erstattes af eksternt leveret mad, fjerner man meningen og stoltheden for de frivillige. Kommunen risikerer at miste tusindvis af gratis, uvurderlige arbejdstimer.
- Ernæring og livskvalitet i centrum: Duften og synet af frisklavet mad stimulerer appetitten hos ældre, hvor underernæring i forvejen er en velkendt udfordring. Mad lavet fra bunden i huset har en uerstattelig værdi for brugernes daglige trivsel.
Forslag 7.11 Besparelser og omlægning af genoptræningsområdet (Kortsigtet logik med dyre plejekonsekvenser)
Forslaget om at omlægge og spare på genoptræningsindsatsen er et direkte angreb på borgernes mulighed for at forblive selvhjulpne:
- Eksponentiel vækst i plejeudgifter: Genoptræning er den vigtigste barriere mod varig svækkelse. Hvis kvaliteten eller hyppigheden af genoptræningen forringes, mister borgerne evnen til at klare sig selv i hverdagen. Det vil skabe et øjeblikkeligt og permanent pres på hjemmeplejens ressourcer, hvilket langt overstiger besparelsen på træningen.
- Øget risiko for genindlæggelser: Mangelfuld eller forkert udført genoptræning øger faldrisikoen og fører til akutte genindlæggelser. Da kommunen medfinansierer hospitalsindlæggelser, flyttes udgiften blot fra forebyggelse til dyr, akut symptombehandling.
- Digitalisering må ikke erstatte hænder: At omlægge fysisk genoptræning til digitale løsninger eller skærmtræning overser de svageste borgeres behov. Uden den fysiske terapeutiske støtte og motivation risikerer man, at forløbene fejler, øvelserne udføres ikke korrekt, og borgerens helbredstilsyn forringes. Hvordan sikrer man, at de implicerede borgere kan finde ud af den tekniske del af løsningen? Hvis man aldrig har været vant til at bruge en iPad eller computer, kan det være svært bare at komme i gang, og det virker ikke motiverende!
5. Forslag 7.13 Skærpede krav til visitationspraksis (Social skævvridning og drænet overskud)
At hæve barren for, hvornår en borger overhovedet kan tildeles hjælp, er et alvorligt tilbageskridt:
- Social skævvridning: Ressourcestærke kan købe privat hjælp eller trække på familie, mens de svageste uden netværk lades helt i stikken.
- Dræning af det sociale overskud: Når svage borgere pålægges mere ansvar under parolen “selvhjulpenhed”, bruger de alle kræfter på ren overlevelse. Der efterlades intet overskud til socialt samvær, hvilket låser borgerne fast i ensomhed.
- Dyre følgevirkninger: Fjernes den tidlige indsats, udvikler mindre skavanker sig hurtigt til tunge plejebehov og akutte indlæggelser, som bliver langt dyrere på sigt.
6. Forslag 7.17 Omlægning af demensområdet (Længere udredning og nedslidte pårørende) samt Forslag 7.10 Daghjem
Forslagene om at omlægge demensindsatsen samt omlægge indsatsen på daghjemmet med færre ansatte og overladelse af opgaverne til flere aktører fra civilsamfundet eller reducere åbningstiden, rammer kommunens mest sårbare grupper hårdt:
- Forsinket udredning: Længere ventetid på udredning spænder ben for den tidlige, forebyggende indsats og medicinering, der kan bremse sygdommens udvikling.
- Flugt af frivillige: Frivillige kan ikke påtage sig et professionelt plejeansvar. Skubbes det faglige ansvar over på dem, vil det skabe utryghed og medføre, at de stopper. Det er vigtigt at passe på de frivillige – ikke udnytte dem!
- Nedslidning af pårørende: At overdrage en større del af omsorgen til familierne øger risikoen for alvorlig stress og sygemelding hos de pårørende. Det skaber en uholdbar situation, hvor kommunen i sidste ende står med to behandlingskrævende borgere frem for én.
Nedbringelse af ensomhed blandt ældre er et specifikt indsatsområde i Fredericia. Tiltaget med gratis busser har øget mange ældres muligheder for at deltage i aktiviteter. Ophør af ordningen vil derfor være et tilbageskridt i denne sammenhæng.