Seneste nyt fra Børne- og Skoleudvalget
Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune har på sit seneste møde behandlet en række emner, der vedrører børn og familier i kommunen
Børne- og Skoleudvalget i Fredericia Kommune mødtes den 26. september 2024 til et møde med en del emner på dagordenen, herunder økonomi, trivsel og nye strategier for børn og unge i kommunen.
DanmarkC TV talte med formanden for udvalget kort tid efter seneste udvalgsmøde.
Hør bla. om: Barnets lov og Familie- og Ungdomscentret, Sommer-SFO og betaling, og Børn på vej i skole, i udsendelsen.
“Børn på vej i skole” en succes
På det pædagogiske område er der positive resultater at berette. Projektet “Børn på vej i skole”, der skal forberede børnene på overgangen fra børnehave til skole, er blevet rullet ud på alle kommuneskoler og har vist sig at være en succes.
– Vi har lige fået gennemgået tallene, en kæmpe succes rent pædagogisk, fordi så har alle haft den samme dagligdag, den samme information omkring det at blive klædt på til at gå i skole. Det er vigtigt at sige, at det ikke er skole, det er klargøring til skole, det er halv børnehave og halv børnehaveklasse, men man leger skole og så småt lærer børnene lidt at være klar til at være skoleklare, lyder det fra Ole Steen Hansen (A).
DanmarkC TV sender et tv-indslag med det nyeste fra Børne- og Skoleudvalget lørdag d. 12. oktober.