
Selvmordstrussel medførte et større politiopbud i et ellers roligt døgn

Døgnrapporten indeholder indbrud og bedrageri i et ellers roligt døgn i Fredericia
Større politiopbud
I går kl. 13.47 lød alarmen på, at en mand på Vesterbrogade ville skyde sig selv. Det medførte, at politiet rykkede talstærkt ud.
Manden, der er psykisk syg, blev dog overtalt af en ansat i hjemmeplejen til at komme ud ad lejligheden, og han blev efterfølgende kørt til Vejle Sygehus.
Sydøstjyllands Politi undersøgte mandens lejlighed, og der var ingen våben, lige som den 51-årige mand ikke har våbentilladelse.
Indbrud i Erritsø
Tyve kom ind i virksomheden Skorstensgård på Gl. Landevej i Erritsø i tidsrummet onsdag kl. 18.30 til torsdag kl. 07.15.
Der blev aflistet et vindue, og efterfølgende blev det forsøgt, at bryde et pengeskab op. Det mislykkedes, og der er ikke umiddelbart stjålet noget.
IGEN er en ældre forsøgt bedraget
I Fredericia er en kvinde på 72 år forsøgt bedraget til at udlevere hævekort og kode.
Det var en person der udgav sig for at være fra Udbetaling Danmark, og han fortalte om både manglende pension, og at nogen ved ved at tømme kvindens konto.
Kvinden blev bedt om, at komme hævekorter i en kuvert, og skive koden til kortet uden på kuverten.
Heldigvis fik kvinden skrevet en forket kode, så der er ikke foretaget nogen hævninger.
Kvinden fattede selv mistanke til, at der var noget galt, og kontaktede en bekendt, som anbefalede hende at anmelde episoden.
Politiet har afklaret, at der er ringet fra et taletidskort. Endnu er der ikke offentliggjort et signalement af den person der hentede kuverten med den forkerte kode.
Vicepolitiinspektør Mikkel Ross opfordrer igen til, at vi taler sammen og med vores ældre medborgere om disse forsøg på bedrageri. Udbetaling Danmark, banker, politiet eller andre myndigheder vil aldrig benytte denne fremgangsmåde.