FREDERICIA

SE TV: Brandvæsnet har fået flere nye køretøjer

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

TrekantBrand præsenterede fredag, deres nye køretøjer for DanmarkC TV

Brandvæsnet i Fredericia er klar til at skifte den gamle redningslift ud med en helt ny stigevogn, der for få uger siden blev leveret på stationen.

Der er tale om en helt ny redningsstige, af mærket Scania model L360 der er specielt opbygget efter TrekantBrands ønsker. Stationens brandmænd har siden den nye stigevogn ankom til stationen i Fredericia, været i gang med undervisning i det nye materiel, så den kan tages i indsats hurtigst muligt.

Også indsatslederen har fået ny indsatsvogn

Også TrekantBrands indsatsledere kan se frem til at rykke ud i en ny indsatsledervogn. I flere år er indsatslederen rykket ud i en Volvo, indrettet med specialudstyr til kortlægning og koordinering ved brande, men fremadrettet vil den første indsatslederbil der rykker ud fra stationen ved brande, være en helt ny Mercedes – indrettet med en masse fremtidssikret udstyr – bl.a. direkte videoopkobling fra brandsteder, så centralen kan se med ved større brande – og dermed sikre den bedst mulige indsats.

Kom med helt tæt på de to nye køretøjer, når DanmarkC TV lørdag bringer en længere udsendelse fra brandstationen i Fredericia.

Du kan se udsendelsen lørdag klokken 01:00, 04:00, 07:00, 10:00, 13:00, 16:00 og 22:30