Se med DIREKTE fra byrådsmødet idag kl. 17.00

Se med DIREKTE fra byrådsmødet idag kl. 17.00

Mandag klokken 17.00 slås dørene op til byrådssalen på Fredericia Rådhus, når byrådet samles til et omfattende møde.

På dagsordenen finder man alt fra store infrastrukturprojekter til vigtige beslutninger om byens fremtidige klimaindsats.

Mødet, som starter klokken 17.00 i Byrådssalen på Fredericia Rådhus, kan følges direkte af alle interesserede borgere.

Du kan se mødet ved at streame det online via www.byrådsmøde.dk.

Byrådsmøde 2. Marts, 2026 – byrådsmøde.dk

Et af de helt store punkter på mandagens møde er planerne for en ny skole. Byrådet skal her tage stilling til både udbudskriterier og det konkrete byggeprogram for projektet. Samtidig skal politikerne behandle den endelige vedtagelse af lokalplanen for skolen ved Skansevej og Indre Ringvej i Fredericia Nord.

Udover skolebyggeriet er der også fokus på byens kulturarv og erhvervsudvikling. Byrådet skal blandt andet drøfte et forslag til en lokalplan, der vedrører en bevaringsværdig længe på Bøgeskovsvej, samt planer for et nyt erhvervsområde ved Ydre Ringvej.

Miljøet fylder også markant i dagsordenen. Medlemmerne skal tage stilling til frigivelse af anlægsmidler til specifikke indsatser i kommunens klimaplan, herunder etape 1 af klimaprojektet i Oldenborggade.

En sag om udtalelse til Ankestyrelsen vedrørende huslejefritagelse for FC Fredericia forventes også at skabe opmærksomhed.

Dagsordenen for dagens byrådsmøde kan findes her: Dagsorden 2. marts 2026 kl. 17.00 Byrådet 2026-2029

Dagsordenen for dagens byrådsmøde. Klik på billedet for at åbne den på kommunens hjemmeside. Grafik: Fredericia Kommune