FREDERICIA

SE GALLERIET : DYING IS EASY – JESPER BINZER SERVEREDE DE BEDSTE BEDRIFTER

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Lørdag gav Jesper Binzer udsolgt koncert på Fredericias livescene

En koncert er særklasse – sådan lød den uforbeholdne konklusion, efter at Jesper Binzer gav en udsolgt koncert i Fredericia, med den lokaltfødte Søren Andersen på guitar.

For første gang i 33 år føler Jesper Binzer, der er plads til at lave noget selv. Efter 11 albums og flere tusinde koncerter har D-A-D haft en kreativ pause det sidste års tid, men forsanger og guitarist Jesper Binzer har ikke kunnet holde sig i ro. Det er nu mundet ud i et helt soloalbum med 10 sange.

“Kunsten pressede sig på og det kløede i fingrene for at frigøre de idéer jeg havde i hovedet, og så skulle de altså fyres af. For første gang har jeg lavet noget alene. Det startede for knap et år siden, hvor jeg sad derhjemme med guitaren og arbejdede på en nummer, som jeg til sidst fandt ud af handlede om mig selv. Og siden er tekst og musik væltet ud af mig og ved årsskiftet gik det op for mig at jeg faktisk var igang med at lave et helt soloalbum”, fortæller en glad Jesper Binzer.

Herefter er alle numre blevet indspillet i Medley-studiet sammen med Søren Andersen, der i ti år har arbejdet med Glenn Hughes fra Deep Purple samt produceret albums for en lang række danske rocknavne med alt fra Artillery (4 stk) til Mike Tramp (5 stk) samt hans eget band Electric Guitars. Venskabet mellem de to startede først for to år siden, da Søren var vikar på bassen i D-A-D, og efter turnéen fandt de sammen i pauserne fra deres respektive travle live-karrierer.

Jesper Binzer tilføjer : “Jeg er en rock´n´roll romantiker, måske er det en irrationel følelse, men jeg kan huske at jeg for 20 år siden under indspilningerne af “Simpatico” kom til den erkendelse, at det her er noget jeg kommer til at lave resten af livet. Erkendelse nummer to kom så med mine egne numre, at jeg faktisk kan selv. At der skulle gå 33 år før jeg kommer med en soloplade, kan virke mærkeligt, men det er aldrig noget jeg selv har tænkt på før nu. Og den kommende plade, det er mig, hvor jeg er lige her og nu. Opstået af følelser, der er benzin for mig i sangskrivningen. Om ansvar og tilgivelse. Om livsglæde og dødsangst”.


Se det flotte fotogalleri nedenfor. (Fotograf Ole Sejrup)