LOKALMUSIK

Se de flotte billeder: Hjalmar tryllebandt Tøjhuset

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Unge som ældre:

Hjalmar trak publikum i alle aldre til fredericias livescene

Til trods for sin unge alder, har Hjalmer allerede et væld af koncerter i bagagen. Senest på hans forårstour, hvor Hjalmer og bandet spillede en lang række udsolgte koncerter over hele landet.

Hjalmer har valgt at skrue ned for tempoet og op for intimiteten, når han gennem efteråret er draget ud på en omfattende akustisk tour med guitaristen Simon Luth. I et ydmygt og intimt set-up skærer Hjalmer helt ind til benet, og inviterer sine fans ind i det rum, hvor musikken begynder – nemlig med Hjalmer, en guitar og intet andet. De ydmyge vilkår som kendetegner en akustisk koncert, har altid haft en særlig plads i hjertet for den spektakulære sanger og sangskriver, som selv fortæller:

”I meget lang tid har jeg haft lyst til at komme ud – bare mig og min guitar – og møde publikum i øjenhøjde. Jeg vil præsentere publikum for sangene i deres oprindelige og reneste form. Det er sådan sangene er blevet til, og det håber jeg også at publikum vil opleve, når de hører dem akustisk”

Hjalmar trak publikum i alle aldre, til sin skønne akustiske koncert i Tøjhuset.

Den 22-årige fynbo debuterede i februar forrige år, og siden da er det gået stærkt for Hjalmer der har fået sunget sig ind i vores hjerter med hans folkelige melodier og karakteristiske stemme. På trods af sin unge alder har han allerede over 11 millioner streams på Spotify, er velkendt på de danske spillesteder og festivaler, har netop vundet en Zulu Award som ”årets nye navn” og en Gaffa-Pris for ”årets danske solist”.

Torsdag stod han på scenen i Tøjhuset i Fredericia.

Ole Sejrup var på pletten, og skød disse fantastiske fotos af den unge musikant.