FREDERICIA

Sara Hansen har forstået det: Ingen skal bestemme hvad hun stemmer

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

DanmarkC TV har på valgdagen talt med fire forskellige aktive i valghandlingen

For at et valg skal kunne afvikles trygt og sikkert, kræver det tilforordnede. DanmarkC TV kørte til Herslev og hilste på Annika Hänel, der bruger sin søndag i arbejdet for demokratiet.

Christian Hansen er en vælger, som det hele drejer sig om. Stemmer fordi han skal, siger han selv. DanmarkC TV mødte Christian Hansen i Bredstrup-Pjedsted.

Vi mødte også en politiker i Idrætscentret, som mødte frem med hele familien. Peder Tind gør opmærksom på, at valgstederne har åben til kl. 20.

Sara Hansen mødte op i Bøgeskovhallen for at stemme for første gang. Forældrene havde vist rådgivet Sara, men hun har fuldt ud forstået, at i Danmark har vi frie valg, så Sara Hansen stemte efter sin overbevisning.

Herunder valgstederne. Erritsø adskilte sig ved ikke at have hejst Dannebrog, men til gengæld havde de en mand fra en meningsmålingsbureau til at lave exitpoll. Idrætscentret har ingen flagstang ved valgstedet, så de er lidt undskyldt for ikke at hejse flaget.

Fredericia Kommune belønnede vælgerne for at møde frem: Bolsjer i mange farver, eller frugt!

Sara Hansen er førstegangsvælger ved EU valget 2024. Foto: DanmarkC TV.