Læserdebat

Martin Runager: Sandheden om ADP er åbenbart alternativ

Martin Runager fra Alternativet, har startet en debat omkring rygter eller virkelighed

Alternativet har i årevis appelleret til, at der blev etableret åbenhed i alle processer vedrørende “vores” Kommunalt ejede havne-selskab i Fredericia – ADP.  

Men skodderne har været og er fremdeles fortsat – hermetisk lukkede med henvisning til uforståelige regler, som kan fritage offentlige selskaber for at være netop- offentlige! 

Rygter har cirkuleret i årevis, om privat indkøbte plæneklippere, ekstravagante fester og et overforbrug af borgernes penge der langt fra kan kaldes ansvarlig eller lovlig. 

Rygter eller virkelighed?   

Pludseligt eksploderer endnu en af de hengemte skandaler, og vi ville så hjerteligt gerne kunne beskytte vores by imod under-informerde Byrødder og selvudnævnte konger af vores selskaber eller det som ligner spekulation i egen grådighed og misbrug af embeder.

Men intet af dette er muligt.  

For vi kan ikke søge aktindsigt og bliver konstant afvist. – Men har så ad bagveje fået bekræftet at noget er rivende galt. Hvilket dog ikke afmonterer vores mistro og skepsis overfor den siddende bestyrelse og direktion. Tværtimod! 

Det er IKKE første gang ADP er i søgelyset for urigtig opførsel: 

For hvordan forholder det sig lige med det løgnagtige og direkte forkerte udsagn der blev sendt til Kommunalbestyrelsen i forbindelse med AIDA Mar anløbet, da Corona nedlukningerne startede? 

ADP garanterede overfor Byrådet med direktør Rune Rasmussens underskrift, at al lort så at sige – fra de 479 ombord ville blive overført til rensningsanlægget imens skibet lå ved kaj i Fredericia! 

Ved aktindsigt kan det oplyses at de Fredericia Spildevand dog aldrig modtog en eneste dråbe?
https://www.fredericia.nu/hvem-narrer-hvem-urigtige-oplysninger-fra-adp/ 

 Hvem narrer hvem – urigtige oplysninger fra ADP AIDAmar havde brug for et sted at være og havde derfor søgt tilflugt med 479 besætningsmedlemmer inklusiv kaptajn i Fredericia Havn den 2. april 2020. Det er begyndelsen på en historie, der handler om en Cruiseindustri lammet af CORONA-KRISEN. Men i Fredericia handler det også om, hvorfor alle giver indtryk af at www.fredericia.nu 

Byrådet afstod så også selv fra at forholde sig bare en smule kritisk på daværende tidspunkt. Ingen stillede spørgsmål!Simple søgninger på internettet ville have afsløret det let skjulte opspind på kort tid, og rejst en fæl mistanke og mistillid til den siddende direktion.

Så hvorfor er det lige, at ADP mener at de dels har håndteret sig selv – og kan håndtere sig selv, og afgøre overfor os ejere – hvad der er vedkommende, sandt eller relevant for en offentlighed at vide og ikke? 

Det kontante svar er; fremlæg alle jeres dispositioner så vi kan se hvad vores penge bliver brugt til og på hvilket grundlag i har administreret og forbrugt hvad i har.  

Det må for pokker da være et minimum, og et sted hvorfra tillid til selskabet og tillid til dets drift kan gen-etableres. 

For mistilliden og mistroen rækker jo videre, og gælder også antallet af bestyrelsesposter man kan oprette i samme firma – til samme person! – Og de deraf følgende meget store summer udbetalt til bestyrelses-særkonstruktioner og i datterselskaber. 

Hvorfor får eks. Christian Jørgensen fra Venstre – mere for at sidde i Bestyrelsen i ADP Dry Port end i selve ADP? – Og hvorfor to bestyrelsesposter i samme selskab – hvad går det ud på? 

Skal og bør en ‘offentlighedsrepræsentant’ fra Kommunalbestyrelsen overhovedet have så eksorbitante beløb udbetalt for at bestride de poster?

Lad nu offentligheden få indsigt, og afgøre om alt er kommet på bordet. 

ADP fremstår som et lukket diktatur ejet af folket og kommunen, men drevet som et privat – tag – selv – bord med venlig deltagelse af de folkevalgte som burde overvåge og kontrollere det løbske selskab og underselskaber. 

Det har vi sådan set forsøgt at opponere for i årevis. Ansvarlighed! Som dog er modarbejdet og bliver modarbejdet aktivt af siddende valgte i byrådet. Faktisk er det kun Enhedslisten som endelig er kommet til fornuft, og nu også indser omfanget af misinformation og uregelmæssigheder som åbenbart ikke kan tåle at se dagens lys. 

Vi vil i Alternativet arbejde for, at vi får magten tilbage over vores eget firma – det kommunalt ejede ADP. Det må være i alles og fælles-ejerskabets interesse.  

Jeg undlader lige at indblande den gæld selskabet har stiftet på borgernes vegne, og hvilke vilkår de har købt jord af deres ejer – Fredericia Kommune på.  

Vi mangler også en trafikrapport og de fulde klima – og miljø-konsekvenser af den eksplosivt stigende trafik til og fra havnen og lokalt i forbindelse med den store udvidelse? 

Ganske enkelt en offentlig samtale om effekter og påvirkninger. Det må andre dog foreløbigt grave lidt dybere i. 

 

Vi mangler desuden en trafikrapport og de fulde klima – og miljø-konsekvenser, af den eksplosivt stigende trafik til og fra havnen, og lokalt i forbindelse med den store udvidelse? 

Ganske enkelt en offentlig samtale om effekter og påvirkninger. Det må andre dog foreløbigt grave lidt dybere i. 

Et løfte er dog, at vi i Alternativet Fredericia vil arbejde for, at alle Bestyrelsesposter for embeder tildelt på Offentlighedens og Borgernes vegne. 

Bestrides ud fra en indforstået respekt og forståelse af åbenhed og redelighed som er – Alternativet – 

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv