Denne uges SÅ´DET WEEKEND! byder på nærvær, stærke historier og lokale oplevelser.

Lørdag den 31. januar, møder vi i køkkenet møder vi Claus Fey, der efter mange år i politiet mistede sit job som følge af en PTSD-diagnose. Han inviterer os med ind i sit frirum og viser, hvad han elsker at kokkerere, når tankerne driver ham ud i det blå.
Vi møder også to unge mennesker med et helt særligt forhold til jul. For dem stopper julestemningen nemlig ikke, bare fordi kalenderen siger januar – julen lever året rundt. Derudover kan du opleve en stemningsfuld koncertoptagelse med det lokale orkester Littlefish, optaget live fra deres koncert i Tøjhuset.

I 2. del følger vi op i køkkenet hos Claus Fey, hvor han åbent fortæller om, hvordan han oplever at leve med diagnosen PTSD i hverdagen. Vi møder også Bent Bjerre Jørgensen, der er frivillig i Seniorhuset i P. Schmidt. Her har det populære sociale arrangement Mad og Musik mistet en stor kommunal støtte – og de frivillige må nu knokle for at få enderne til at nå sammen.

Der bliver også plads til håndværk, når vi besøger en lokal smed, der på næsten magisk vis tryller imponerende og fantasifulde kreationer frem. Og som afslutning kan du høre et nummer med det lokale orkester Barock.
SÅ´DET WEEKEND! – personlige fortællinger, lokalt engagement og musik, der samler. 🎶
Del 1:
Del 2: