Onsdagens fællessang ved flyglet
Mød op i rådhusforhallen onsdag den 17. November og syng med, eller syng med på DanmarkC TV – både via facebook, youtube og på vores døgnkanal på Yousee kabel-tv. Du kan også se det direkte tv-link nederst i denne artikel, fra onsdag klokken 16.00.
”Fællessang har altid være noget, der har bundet danskerne sammen ikke bare i svære tider, men også ved festlige lejligheder. Det styrker fællesskabet og tænder glæde og håb for fremtiden. Derfor er jeg også rigtig glad for, at det igen er muligt at mødes og synge sammen igen i rådhuset forhal”, siger borgmester Steen Wrist.
Sange
- 1. Jeg bærer med smil min byrde,
jeg drager med sang mit læs,
jeg er som den vilde hyrde,
der genner sit kvæg på græs.
2. Se, duggen driver fra norden
hen over det bøjede korn,
mens solen stiger af jorden
imellem oksernes horn!
3. Jeg ser over tindrende marker
og langt mod den blånende fjord,
jeg stirrer på sejlende arker,
men finder ej tolkende ord.
4. Jeg slænger skalmejen for munden,
jeg trækker så lang dens lyd,
at kilderne klukker i lunden,
og bukkene bræger af fryd!
5.Hvor kan I dog gruble og græde,
så længe Guds himmel er blå!
Mit hjerte skælver af glæde,
blot duggen dynker et strå. Jeppe Aakjær 1906/Carl Nielsen 1915
Mørk er november og løvfaldet slut,
vandet begynder at fryse,
lyset fra solen og blomsterne brudt –
da må vort hjerte selv lyse.
Synge vil vi, legen er magt,
mer end beregning, forstand og foragt
værn mod det sorte og tomme.
Om der svæver dødelig dræ,
vil vi dog elske –
og plante et træ:
frugter kan uspået komme. Thorkild Bjørnvig 1959/Piae Cantiones 1582
Regnvejrsdag i november
1. Jeg vil male dagen blå
med en solskinsstribe på
vælge lyset frem for skyggen
gi’ mig selvet puf i ryggen
tro på alting, selv på lykken
jeg vil male dagen blå.
2. Jeg vil male dagen gul
solen som en sommerfugl
sætter sig på mine hænder
alle regnvejrsdage ender
der står ‘maj’ på min kaldender
jeg vil male dagen gul.
3. Jeg vil male dagen rød
med den sidste roses glød
jeg vil plukke kantareller
løvetand og brændenælder
leve i det nu, der gælder
jeg vil male dagen rød.
4. Jeg vil male dagen grøn
dyb og kølig – flaskegrøn
sætte tændte lys i stager
glemme rynker, dobbelthager
håbe på mit spejl bedrager
jeg vil male dagen grøn.
5. Jeg vil male dagen hvid
nu hvor det er ulvetid
købe franske anemoner
for de sidste tyve kroner
lytte til Vivaldis toner
jeg vil male dagen hvid.
6. Jeg vil male dagen lys
strege ud og sætte kryds
jeg har tusind ting at gøre
klokken elleve-femogfyrre
blev november hængt til tørre
jeg vil male dagen lys.
Ebba Munk/Pia Raug 1976
Peberkagebagersang
- 2. Og i smør og sukker kommer
man en halv snes æggeblommer
som man rører ud i gryden
med et kilo hvedemel.
Når det værste er af vejen
krydres peberkagedejen
med en teske ægte peber
og et lille drys kanel.
Thorbjørn Egner/Christian Hartmann 1953
- Jeg er en papegøje fra Amerika
Min far var papegøjefiskepakker
Jeg sagde ingenting, men mor hun sagde nu og da:
Han lærer nok at tale, når han snakker.
Nu synger jeg: Å falleri og fallera.
Hvis nogen spørger mig, hvor jeg kommer fra,
Så svarer jeg: Å falleri-ha-ha!
Jeg er en papegøje fra Amerika. - Jeg bo’de i en skov til jeg blev konfirmer’t
Så blev jeg fanget af en fuglefanger.
Han lærte mig at synge da han selv var for genert
Og siden blev jeg operettesanger.
Nu synger jeg: Å falleri og fallera.
Hvis nogen spørger mig, hvor jeg kommer fra.
Så svarer jeg: Å falleri-ha-ha!
Jeg er en papegøje fra Amerika. - En dag kom der en skipper ind og købte mig
For femogtyve kroner og en blomme.
Jeg spiste blommen selv og skreg hurra! Og fløj min vej
Og siden kom jeg her til Kardemomme
Her synger jeg – å falleri og fallera!
Og byder man mig sukker, sier jeg ja!
For alle ved: Å falleri-ha-ha
Jeg er papegøjen fra Amerika.
Thorbjørn Egner 1955
- Du kom med alt det, der var dig
og sprængte hver en spærret vej,
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det.
2. Jeg stormed ud og købte øl
ja, vint´rens gamle stive føl
fór ud på grønne enge.
Og du blev varm og lys og fuld
og håret var det pure guld
som solen – skjult for længe.
3. Og blomster åbned sig og så,
at nu blev himlen stor og blå
at stunden født til glæde.
Din næve var så varm og god
og du var smuk og fuld af mod,
så smuk, jeg måtte græde.
4. Vorherre selv bød ind til fest
og kyssed hver benovet gæst
i kærlighedens sale
med øjne, undrende og blå,
vi bare så og så og så
og slugte livets tale:
5. At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det der smerter,
og kærligheden er og bli´r
og hvad end hele verden si´r
så har den vore hjerter. Jens Rosendal 1981/Per Warming 1987
Dansevise
- Et solstrejf i en vandpyt,
Et lille kindkys af en vind
Og sivet, der nynner,
At livet begynder
Sit spind i dit sind.
Et sølvfløjt fra en trætop,
En svag tagfat-lyd af en kat,
En rislen i bækken,
En hvislen i hækken,
Der si’r, at det ikke mer’ er nat.
Dugvåd ligger engen,
Jomfru Daggry går til ro.
Dagen står puk-kåd ud af sengen
Og går over solens bro.
Og os to?
Hvad med os to?
Ja, hvad med os to – dig og mig?
Jeg danser og danser og standser –
Og sanser kun dig.
Hvorfor løb du dog din vej?
Kom igen, kom igen,
kom igen, du, min elskede ven.
Kom igen, kom igen.
Hvor du ønsker det, danser vi hen.
Kom, lad os danse,
alt kan der ske.
Kom, lad os danse,
Lad os danse, lad os le.
- Et sølvfløjt fra en trætop,
En svag tagfat-lyd af en kat,
En rislen i bækken,
En hvislen i hækken,
Der si’r, at det ikke mer’ er nat.
Dugvåd ligger engen,
Jomfru Daggry går til ro.
Dagen står puk-kåd ud af sengen
Og går over solens bro.
Og os to?
Hvad med os to?
Ja, hvad med os to – dig og mig?
Jeg danser og danser og standser –
Og sanser kun dig.
Hvorfor løb du dog din vej?
Kom igen, kom igen, kom igen.
Elskede ven. Sejr Volmer-Sørensen/Otto Francker 1963
Visen om de atten svaner
1. Jeg drømte om atten svaner i nat,
og såmænd også lidt om dig,
og du bad mig om atten kys i min drøm,
og jeg gad ikke sige nej.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,
hvis jeg bare var vågnet, da jeg drømte, du kom,
så du intet fik bedt mig om.
2. Jeg så dig skam fra mit vindu’ i går,
men du så ikke mig, min ven.
Jo, du kom her forbi mit vindu’ i går,
men forsvandt så, gud ved hvorhen.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,
hvis jeg havde slå’t vinduet op en-to-tre,
og du så, der var én at se.
3. Min drøm nu i dag, den regner det i,
og jeg gir dig min paraply.
Under den er du tryg, i læ og i ly
for hver eneste utæt sky.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,
hvis jeg blot lod det regne, så du stod der konfus
li’så våd som en druknet mus.
4. Men jeg drømte om atten svaner i nat,
og såmænd også lidt om dig,
og du bad mig om atten kys i min drøm,
og jeg gad ikke sige nej.
Min ven, lad mig vide, om du kunne lide,
hvis jeg bare var vågnet, da jeg drømte, du kom,
så du intet fik bedt mig om.
Cornelis Vreeswijk. På dansk: Poul Sørensen/ Benny AndersenlBjøm Ulvæus 1972
- Solen er så rød, mor
og skoven bli’r så sort
Nu er solen død, mor
og dagen gået bort.
Ræven går derude, mor
vi låser vores gang.
Kom, sæt dig ved min pude, mor
og syng en lille sang.
- Himlen er så stor, mor
med klare stjerner på
Hvem monstro der bor, mor
på stjernen i det blå ?
Tror du der er drenge, mor
der kigger ned på mig ?
Og tror du de har senge, mor
og sover li’som jeg?
- Hvorfor bli’r det nat, mor
med kold og bitter vind ?
Hør den lille kat, mor
den mjaver og vil ind!
Mågerne og ternerne
har ingen sted at bo.
Åh hør, nu synger stjernerne,
og de synger mig til ro!
Harald Bergstedt 1915 – Carl Nielsen 1924
Mest sete
