Kort Nyt

Så er der godt gang i Idræt i dagtimerne igen

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Efter nedlukning grundet Corona, er det nu igen muligt at få sved på panden. 
Idræt i dagtimerne er igen fuldt åbent, og tilbyder Fredericias borgere en masse spændende aktiviteter.

Allerede fra du træder ind ad døren, bliver man mødt med den gode stemning og rolige omgivelser.
Idræt i dagtimerne tilbyder et rart sted at være, hvor fællesskab er i højsædet og alle er velkomne på tværs af forskelligheder. 

Her er valgmulighederne af aktiviteter en bred vifte. Idræt i dagtimerne tilbyder alt fra yoga og motionsgymnastik med lav intensitet til puls og styrke hvor intensiteten er høj. 
På de 29 forskellige aktiviteter kan man roligt møde op præcis som man er. Her bliver der både taget hensyn til eventuelle fysiske eller psykiske udfordringer, og alle aktiviteter tager udgangspunkt i egen formåen.

Det helt nyrenoverede Fredericia Idrætscenter tilbyder også attraktive træningslokaler til Idræt i dagtimernes medlemmer. Træningslokalerne er delt i to. Hvor du på den ene side finder de traditionelle maskiner. På den anden side finder du maskiner til cardiotræning, samt E-gym-maskiner, der indretter sig efter den enkelte bruger og dennes individuelle behov. For at komme i gang med E-gym-maskinerne kræves der er instruktion, som hos Idræt i dagtimerne er en ganske gratis del af medlemskabet. 

For mange medlemmer er fællesskabet tungtvejende, og mange mødes efter en endt aktivitet i Fredericia Idrætscenters cafeteria – også kaldet Klubhuset, som ligger centralt i forhallen. Her mærker man tydeligt den hyggelige og rolige stemning, hvor kaffen, fællessnak og sammenhold er en stor prioritet.

Idræt i dagtimerne er et tilbud for alle, som har fri i dagtimerne. Her skaber vi bevægelse, samvær og frirum for alle.

Lyder dette som noget du savner i din hverdag, så skal du være meget velkommen til at kontakte idræt i dagtimerne ved at kigge forbi i Fredericia Idrætscenter, ved at skrive til iid@iid7000.dk eller ved at ringe på tlf. 75931621.