Fra tommestok til rockhistorie og teaterets helende kraft – velkommen til ”Så’ det weekend”!
Se med i “Så’ det weekend” lørdag d. 3. oktober på DanmarkC TV!
I ugens udgave af ”Så’ det weekend” byder vi indenfor til nærværende samtaler med tre stærke gæster i studiet:
Mød Anders Schjødt, der efter fem år i militæret skiftede spor. Han har netop afsluttet sin tømreruddannelse og hev en flot – og sjælden – bronzemedalje med hjem. Hør om overgangen fra forsvaret til skolebænken, og hvad fremtiden nu bringer.

Det rykker i det lokale musikliv
Kirstine Uhrbrand, leder af Tøjhuset og Eksercerhuset, kigger forbi.
Spillestedet har lige fejret 40-års jubilæum for den første koncert, men blikket er også rettet stift mod fremtiden – hør hvordan en ny gruppe af unge er med til at forme fremtidens koncertoplevelser i Fredericia.
En rørende og ærlig fortælling om at overleve
Vi får besøg af skuespiller Mathilde Gormsen fra Teater Malstrøm. Hun fortæller utroligt åbent om, hvordan teaterets frirum og det skæve fællesskab på scenen blev hendes redningskrans ud af en dyb depression.
En vigtig snak om at turde være sig selv – og om at turde bede om hjælp.
Se med og gå klogere ind i weekenden på DanmarkC TV!
Se med i “Så’ det weekend” lørdag d. 3. oktober på DanmarkC TV! Video: DanmarkC TV
Nyhederne uge 40. Video: DanmarkC TV