Så' det weekend: Uge 37

Så' det weekend: Uge 37

I denne uges udgave af Så’ det weekend har vi fyldt studiet med stærke gæster, der har masser på hjerte – og så kan vi sige velkommen til denne uges medvært, Nicoline!

Se med i “Så’ det weekend” lørdag d. 12. september på DanmarkC TV!

Glæd dig til at møde:

Thomas Goltermann fra Robinson Ekspeditionen

Fredericianeren Thomas Goltermann er højaktuel i årets Robinson Ekspeditionen.

Mens han tryller en lækker wokret frem i studiekøkkenet, fortæller han hudløst ærligt om de ekstreme forhold, smagen af bålstegt haj og det opslidende savn til familien hjemme i Fredericia.

Kasper Findahl, Chef for Kultur- og Idræt i Fredericia Kommune og Trine Hadrup, Ny direktør for Spildevand & Energi. Foto: DanmarkC TV

Kasper Findahl, Chef for Kultur- og Idræt i Fredericia Kommune

Kasper Findahl tager plads i sofaen til en snak om maj måneds massive motorcykel-event, hvor over 10.000 Harley-Davidson-bikere indtog Madsbyparken.

Hvad kræver det at trække så stor en begivenhed til byen, og hvordan gavnede de mange millioner i omsætning lokalområdet?

Ny direktør for Spildevand & Energi – Trine Hadrup

Vi får også besøg af den nye direktør for Fredericia Spildevand & Energi.

Hun gør os klogere på den store fusion med byens affaldsselskab, og hvordan de nye planer skal styrke den grønne omstilling og fremtidens forsyning i kommunen.

Derudover skal vi ud og overraske en ægte lokal hverdagsheltinde med blomster i indslaget Fordi du er noget særligt, og så kigger vi forbi elevrådsvalget på Kirstinebjergskolen.

Se med i “Så’ det weekend” lørdag d. 12. september på DanmarkC TV.

Bliv set med et sponsorspot! Kontakt os og hør om dine muligheder omkring sponsorat på DanmarkC TV

Bliv set i den bedste sendetid. Det er muligt at blive mediepartner på DanmarkC TV. Med et sponsorat/partnerskab kan du støtte udviklingen af lokale tv-programmer og DanmarkC TV kvitterer ved at placerer et “Præsenteres i samarbejde med” klip før, og efter den udsendelse du har ydet dit sponsorbidrag til.

Dermed er der altid et højt seertal på vores udsendelser. Vi rammer 792.000 borgere fra Horsens og ned til den dansk-tyske grænse, via både kabel-tv, iptv og æterbåret tv-signal og hele verden via vores online web-tv og de sociale medier. Læs mere