Så' det weekend: Uge 27

Så' det weekend: Uge 27

Gør dig klar til weekenden med spændende gæster i studiet i denne uges “Så’ det weekend”

Find ugens afsnit af “Så’ det weekend” nederst i denne artikel fra lørdag d. 4. juli.

Det kan du glæde dig til i “Så det weekend”

I denne uge varmer vi op til Fredericias absolutte højdepunkt – de traditionsrige 6. juli-dage! Vi har fyldt studiet med fantastiske gæster, der på hver sin måde mærker historiens vingesus eller knokler bag kulisserne for at få folkefesten til at glide.

Mød ugens gæster:

Kirsten Hassing (Byrådsmedlem – Konservative)
Kirsten rykker ind i studiekøkkenet for at lave den helt klassiske 6. juli-menu: kylling, nye kartofler, agurkesalat og selvfølgelig danske jordbær med fløde. Hør hende fortælle om sine egne traditioner, og hvordan det opleves at gå med i den autentiske procession.

Kristoffer B. Simonsen – Garnisons- og sognepræst – Sct. Michaelis Kirke og Erik Jørgensen fra Vej og Park. Foto: DanmarkC TV

Kristoffer Bruun Simonsen (Garnisons- og sognepræst – Sct. Michaelis Kirke)
Kristoffer tager os med bag de dybe historiske og militære traditioner i Garnisonskirken. Han fortæller om alt fra den smukke tradition med at ære de faldne på begge sider, til den historiske baggrund for, hvorfor vi i dag går Sørge- og sejrsmarch til processionen gennem byens gader.

Erik Jørgensen (Byens “praktiske gris”) fra Vej og Park
Efter 35 år i kulisserne deler Erik ud af de sjoveste og mest hektiske historier fra klargøringen af festen. Hør om knækkede jernscener, 200 flagstænger, hestepærer og hvad man gør, når 50 hestepiger pludselig står med et defekt toilet.

Marcus Søndergaard – fra DanmarkC TV’s SoMe-team. Foto: DanmarkC TV

Og så kan du møde den ene halvdel af DanmarkC TVs SoMe-team, Marcus Søndergaard, som fortæller om ugens “Så’ det ferie” som har kørt i 20 afsnit på Tiktok, hvor han sammen med makkeren, Gabriel Nørholt, har været vidt og bredt rundt i Fredericia for at se nærmere på hvad der egentlig rører på sig for unge i byen i sommerferien.

Se med fra lørdag d. 4. juli. Video: DanmarkC TV

Bliv set med et sponsorspot! Kontakt os og hør om dine muligheder omkring sponsorat på DanmarkC TV

Bliv set i den bedste sendetid. Det er muligt at blive mediepartner på DanmarkC TV. Med et sponsorat/partnerskab kan du støtte udviklingen af lokale tv-programmer og DanmarkC TV kvitterer ved at placerer et “Præsenteres i samarbejde med” klip før, og efter den udsendelse du har ydet dit sponsorbidrag til.

Dermed er der altid et højt seertal på vores udsendelser. Vi rammer 792.000 borgere fra Horsens og ned til den dansk-tyske grænse, via både kabel-tv, iptv og æterbåret tv-signal og hele verden via vores online web-tv og de sociale medier. Læs mere