Det er blevet weekend på DanmarkC TV, og vi har fyldt programmet med gode historier, sommermad og lokal stemning fra Fredericia!
Find ugens afsnit af “Så’ det weekend” nederst i denne artikel fra lørdag d. 2. maj.
Gammeldags sommermad i køkkenet
Poul Rand gæster studiet for at lave “rigtig sommermad”. Han genskaber de klassiske frikadeller med havregryn, som man lavede dem i 1940’erne – en metode, der hitter igen i dag.
Vi dykker ned i historien bag festivalen ‘Fredes Fede Festival’ som løber af stablen på Axeltorvet imorgen lørdag d. 2. maj fra kl. 12.00 – kl. 22.00, der hylder de lokale bands og skaber liv i bymidten. Poul Rand fortæller om visionerne for byens torv og glæden ved at give upcoming musikere en professionel scene.
koncert listen ser således ud.
- 12.00 RUST
- 13.30 Do it live band
- 15.15 Trinity´s
- 17.00 Toys of burning heart ( Bad Jeans )
- 18.30 Gin og Tonny
- 20.30 Sons Of Sasha

40 år med blå blink
Mød den nybagte efterlønner Finn Uldall Andresen. Han tager os med bag kulisserne på en 40 år lang karriere i brandvæsenet – fra røverhistorier på værkstedet til de helt store indsatser på havnen og det unikke sammenhold på 24-timers vagterne.
Årets Leder i Firmaidrætten:
Mød Ib Østergård, manden bag de populære Mudrace-løb. Han fortæller om glæden ved at få folk op af sofaen og hvordan man med samarbejde og mudder til knæene skaber oplevelser for livet.

Vind i sejlene
Familien Hedegaard tager os med på vandet. Mød de unge talenter, der rejser verden rundt for at sejle DM og VM, og hør hvordan sporten binder familien sammen – selvom mor foretrækker at være “landkrabbe”.
Følg med i “Så’ det weekend” imorgen lørdag d. 2. maj på DanmarkC TV.