
TV : Royal indvielse af BridgeWalking Lillebælt

For år tilbage rejste Mogens Sørensen fra Middelfart, på oplevelsestur til Sidney i Australien. Her prøvede han BridgeWalking på Sidney Harbour Bridge.
Oplevelsen var facinerende. Straks efter sin hjemkomst fra Sidney, legede Mogens Sørensen med tanken om BridgeWalking i Danmark – på en af de to Lillebæltsbroer. Kort tid efter, kontaktede han kommunaldirektøren hos Middelfart kommune, der syntes godt om ideen.
Endeligt skete så det, alle havde ventet på i flere år – Fredericia og Middelfart indviede søndag d. 10. maj den helt nye turistmagnet – Bridgewalking Lillebælt.
Der var lignet op til fest og farver – og H.K.H. Kronprinsesse Mary kunne kort efter kl. 12 søndag, officielt indvie BridgeWalking Lillebælt, foran rullende live-tv på storskærm i modtagelses området til BridgeWalking Lillebælt – fra toppen af Den Gamle Lillebæltsbro.
Det var en nærværende og veloplagt Kronprinsesse med vind i håret, der mødte pressen efter sin brovandring på toppen af Lillebæltsbroen. Søndagens ellers så flotte vejr, bød nemlig i følge vejdirektoratet, på en vindstyrke på 12ms. Dette så Kronprinsessen dog ikke som nogen hindring. DanmarkC TV´s fotograf der transmiterede HDvideo til storskærmen nede på landjorden, var der imod noget udfordret i arbejdet med at balancere med tungt kameraudstyr i den meget friske vind på Den Gamle Lillebæltsbro.
H.K.H. Prinsesse Mary´s officielle åbning blev fulgt af flere hundrede gæster ved BridgeWalking Lillebælts velkomstcenter, og åbningen blev markeret efter alle kunstens regler.
Mandag sender DanmarkC TV et 30 minutters program fra festlighederne, og vi tager dig med – helt op på toppen af den Gamle Lillebæltsbro.