Røveri mod Egeskov Brugs: Formodede røvere anholdt
To formodede gerningsmænd bag røverier fremstilles i grundlovsforhør
Tirsdag den 19. marts anholdt Sydøstjyllands Politi to mænd, der efter politiets overbevisning står bag 3 røverier og et forsøg på røveri, alle begået i januar og februar 2020.
Røverierne er:
• Forsøg på Røveri i Daglig Brugsen i Egeskov/Fredericia den 18. januar 2020
• Røveri i Daglig Brugsen i Egeskov/Fredericia den 21. januar 2020
• Røveri i Super-Brugsen i Vamdrup, den 12. februar 2020
• Røveri i Super-Brugsen i Lunderskov den 28. februar
De to mænd, der er henholdsvis 21 og 24 år og begge fra Fredericia-området, bliver fremstillet i grundlovsforhør kl. 12.00 i dag fredag den 20. marts ved Retten i Kolding.
Anklagemyndigheden fra Sydøstjyllands Politi vil anmode om lukkede døre, og af den grund har Sydøstjyllands Politi ikke yderligere oplysninger i sagen, der kan deles med offentligheden.
Hverken politi eller de danske domstole har altså lukket ned i denne tid, hvor coronavirussen har lukket meget andet ned i samfundet. Der patruljeres, efterforskes og sagsbehandles fortsat, og grundlovsforhør fortsætter også som altid