Replik: Et system som ingen kan holde til

Læserdebat af: Helene Lykke, kandidat til Folketinget og kommunalvalget for Liberal Alliance

Når medarbejdere i Fredericia Kommunes familieafdeling græder på jobbet, over 10% er sygemeldte og én må til hjertelæge – ja, så er der ikke bare tale om et dårligt arbejdsmiljø, men derimod om et system i forfald.

Et nyligt strakspåbud fra Arbejdstilsynet slår fast, at arbejdsmængden og tidspresset i familieafdelingen er direkte sundhedsskadeligt. Det er ikke bare dybt bekymrende for medarbejderne og for de familier, der har brug for hjælp, det er også trist at tænke på at ansatte, som brænder for deres arbejde, bliver presset helt derud. Og hvordan i alverden skal medarbejderne kunne hjælpe udsatte børn og familier, når de selv er ved at knække?

Samtidig er omgørelsesprocenten i socialsager tårnhøj. I 2024 var den på hele 30,7 % i Fredericia. Det betyder, at næsten hver tredje afgørelse, der bliver påklaget, bliver kendt forkert. Det vidner om et system, der ikke bare presser de ansatte, men også fejler for borgerne, hvilket man jo ikke kan lade være med at tænke har en sammenhæng.

Vi har med andre ord bygget et system, der er så komplekst, bureaukratisk og tungt, at både medarbejdere og borgere farer vild i det og slår sig på det. Og det hjælper altså ikke, at man drukner medarbejderne i Excel-ark og kontrolskemaer i stedet for at give dem tid og rum til at løse deres kerneopgave: At hjælpe fredericianerne.

Vi ser desværre alt for mange eksempler fra hele landet på lovbrud, falske journaler og opdigtede samtaler, noget som man ikke kan lade være med at tænke hænger sammen med den enorme mængde bureaukrati og det høje arbejdspres. Jeg ved ikke, om det foregår i Fredericia – men jeg ved, at tilliden til systemet er under pres, og at det kræver handling.

Der er brug for langt mere gennemsigtighed – i hele systemet. Borgerne skal kunne forstå, hvad der sker i deres sag. Medarbejderne skal kunne finde rundt i regler og procedurer uden at blive kvalt i papirarbejde. Vi skal væk fra “sådan plejer vi at gøre” og i stedet åbne for kreative, konkrete løsninger.

Et eksempel kunne være følgende. I sidste års sparekatalog kunne man læse, at én medarbejder havde lavet en prøvehandling, hvor vedkommende kun sad med de tre dyreste sager i afdelingen og på kort tid, sparede over 2 millioner kroner, fordi der hyppigt blev fulgt op på om indsats og behov stemte overens. Det er effektivt, og det er klogt, og kan sammenlignes med når vi andre melder fitnessabonnementet fra, fordi vi ikke får det brugt.

Vi har ikke brug for flere konsulentrapporter eller symbolske handleplaner. Vi har brug for reelle ændringer, der forener faglighed med frihed. Mindre bureaukrati. Mere tillid. Og systemer, der rent faktisk virker for både borgere og medarbejdere – uden de knækker.