Replik: Bak op om demokratiet – stem den 18'ende!

Replik: Bak op om demokratiet – stem den 18'ende!

Læserdebat af: Ole Olsen, SF-kandidat til Fredericia Byråd

Demokrati er ikke perfekt, men nok alligevel den mindst ringe styreform, idet fx byråd sammensættes efter frie valg. Derved kan de som bliver valgt, repræsentere beboernes ønsker til udviklingen – selv om der jo bliver lovet lidt mere i en valgkamp, end der kan realiseres.

Globalt er der en udvikling i retning af færre frie valg, og flere valg, som kun afholdes for syns skyld, mens diktatorer fortsætter med at bestemme. Sådan bør det aldrig blive i Danmark, og et valg er derfor også vælgernes anledning for at vise opbakning til demokratiet.

Et kommunalvalg har den ekstra demokratiske styrke, at valgretten er for de borgere, som bor her – ikke kun for statsborgere. Borgere fra EU eller nordiske lande har umiddelbart stemmeret efter tilflytning, mens andre borgere har det efter fire år med bopæl i Danmark.

Det er der desværre partier i Danmark, der vil lave om på, mest konkret Dansk Folkeparti. Partileder Messerschmidt argumenterer for at de aktuelt 430.000 danske borgere, som ikke (endnu) har opnået statsborgskab, skal fratages deres stemmeret til kommunalvalg. Den idé er SF klart imod.

Jeg håber at rigtig mange borgere med valgret i Fredericia Kommune vil deltage i valget til Byråd og Regionsråd d. 18. november, herunder også medborgere uden statsborgerskab, som Dansk Folkeparti slet ikke mener burde have stemmeret.

Brug valgdagen aktivt til at bakke op om demokratiet!

Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.

2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv

3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.

4. Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv