Læserdebat af: Jens Jørn Pedersen, Sanddalvej 4 – 7000 Fredericia
Nu er der stor fokus på Hamas, der på anden måde end krigens regler har angrebet Israel. Hamas er af den Vestlige Verden blevet stemplet som en terrororganisation, men i realiteten er det Israel, der med støtte fra især USA har fremelsket Hamas.
Meget tyder på, at israelere skaber konflikter uanset, hvor i Verden de befinder sig. Israelere opfatter sig selv som et eksklusivt folkefærd, der altid separerer sig fra det omgivende samfund, når det ikke er israelsk. Hamas’ angreb lørdag den 7. oktober var fuldstændig uacceptabelt. Men man kan jo klemme en ballon så hårdt, at den springer, og gassen kan være rigtig ubehagelig!
For mig er det fuldstændig uacceptabelt, at vore politikere og pressen ubetinget støtter Israel. Israelere har ret til at leve et fredeligt liv, ligesom palæstinensere har denne ret. Men meget tyder på, at Israel har drevet en form for apartheid i området, hvor de blandt andet uretmæssigt har okkuperet og bosat i Golanhøjderne.
Gazastriben, der er på størrelse med Langeland, har omkring 2,3 mio. indbygger, hvor af 40 % er børn. Reelt har Gazastriben været besat af Israel siden 2005, og Israel har kontrolleret, hvad der kan komme ind og ud af området. Gazastriben har nu kun to grænseovergange, en i nord ind i Israel og en i syd ind i Ægypten. Beboerne i Gazastriben er blevet hold under fuld kontrol af Israel på samme måde, som lejren ved Gl. Ry med tyskere. Hegn udenom og kontrol af alt. Et fængsel.
Hvis man holder mennesker under disse forhold, så bøjer de enten hovedet og dør indvendig, ellers gør de oprør over forholdene. Vi kan her i Danmark lære noget heraf, hvor vi – læs også nogle politikere – mobber og marginaliserer mennesker, vi nedvurderer som anderledes eller dårligere, hvorefter vi efter ubehageligheder fra dem siger, der kan I se, sådan er de. Vi fremprovokeret også selv disse handlinger!
Så længe Israel agerer som de gør, så længe har de konflikter og oprør fra og i området.
Israelerne er nødt til at lære at leve på lige fod med omgivelserne. Samtidig må vi også konstatere, at den ene parts brud på menneskerettigheder og krigslove ikke berettiger den anden part til det samme.