VEJLE

Rejsegilde for unikt progressivt idrætscenter i Vejle

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

2K2A9628D. 12. december kl 12.15 markerer Vejle Idrætshøjskole og Vejle Idrætsefterskole med et rejsegilde, at skolens nye Center for Sundhed, Test og Læring har fået tag på. Centeret vil først være klar til brug fra marts, men rejsegildet er en festlig anledning til at fejre, at skolerne snart kan se flere års hårdt arbejde blive til virkelighed. Nemlig at skabe faciliteter, der giver fantastiske rammer og flere muligheder for undervisning samtidig med at det kan tiltrække lokalbefolkning såvel som tilrejsende til skolen og til Vejle.

Den nye bygning er støttet af Trefor Værdipulje og vil blive indrettet til fitness, dans, spinning og almindelig undervisning. Centeret kommer også til at indeholde et unikt nyt testcenter, som bliver klar fra august 2015 og giver mulighed for relevant testning inden en lang række idrætsgrene er et enestående tilbud til et offentligt publikum. Normalt er sådanne testfaciliteter forbeholdt professionelle idrætsudøvere eller folk med tilknytning til universitetsverdenen.

Åbent for klubber og private

De nye indendørs idrætsfaciliteter vil være åbne for udlejning, når skolernes egne elever ikke har undervisning.

”Vi kommer jo primært til at bruge faciliteterne i dagtimerne. Det betyder, at offentligheden kan have gavn af faciliteterne om eftermiddagen/aftenen. Vi har åbnet dialogen med lokale foreninger, DGI og Vejle Kommune, men vi tror også på, at især de nye muligheder i testcenteret kan tiltrække tilrejsende fra de nærliggende regioner og for den sags skyld hele Danmark,” siger Ole Damgård og Frank Rasmussen, som er forstandere på henholdsvis Vejle Idrætshøjskole og Vejle Idrætsefterskole

2K2A9631

Testcenter kan brande Vejle

Det nye testcenter vil kunne tiltrække og fastholde idrætsudøvere – både breddeidrætsudøvere og idrætstalenter med ambitioner – til området. Centeret kan være med til at brande Vejle som sportens by og kan bruges som et led i den strategi for talentudvikling, som EliteVejle – bl.a. i samarbejde med Vejle Idrætsefterskole – er godt i gang med at gennemføre; nemlig tidligt at tiltrække unge idrætsudøvere fra omegnskommunerne, som fx starter på Vejle Idrætsefterskole, og derefter typisk vælger at fortsætte i Vejle med en uddannelse, der er tilpasset ambitiøs træning.

Foto: Højskoleforstander Ole Damgaard foran det nye byggeri – Center for Sundhed, test og læring.

 

(fotograf: Dina Knudsen)