Læserdebat

Regeringen lover milliarder til kommunerne – Men budgetloven står i vejen for at de gør nytte

Læserdebat af: Cecilie Roed Schultz, medlem af Fredericia Byråd for Enhedslisten

Alt for mange leger, at regeringens nye udspil hjælper kommunerne. Det er ikke en leg jeg vil lege, så undskyld at jeg ikke virker taknemmelig.

Regeringen har lovet 2,5 milliarder ekstra til kommunerne, og Fredericia Kommune har fået 14 millioner af dem. Men de hjælper ikke på problemet!

I Danmark mangler kommunerne samlet set over 50 milliarder kroner for at kunne følge med den demografiske udvikling. Det betyder kort sagt, at vores ældre, børn og andre sårbare grupper ikke får den hjælp, de ville have fået for 10 eller 20 år siden. Det er der ikke penge til.

Meget er dog lovbundet – så det betyder også, at almenområderne ikke længere har samme budget som tidligere. Det går altså ud over alle, at Regeringen og KL har lavet så elendige aftaler i over 15 år.

Selvom Fredericia nu får en smule ekstra, er vi bundet af budgetloven, der forhindrer os i at bruge pengene, hvor der er brug for dem; på den varige drift (læs: velfærden).

Det skyldes to ting: Budgetloven og at pengene er en engangsydelse.

Budgetloven betyder nemlig, at vi ikke kan løfte velfærden, selv når pengene er der. Der er kort sagt et loft for hvor mange penge en kommune må bruge på velfærd. Og Fredericia bruger de penge vi må. Så vi må ikke bruge flere. Budgetloven har alle partier (på nær Enhedslisten og DF) stemt for.

At pengene er en engangsydelse betyder også, at selv hvis vi brugte dem på velfærd, ville det være meget kortsigtet, for vi ville ikke have pengene efter år 2025 og vi ville skulle skære dem væk igen fra 2026 og frem.

Det eneste vi kan gøre med de 14 mio. kr. er at putte dem i kassen, sammen med de andre næsten 600 mio. kr. der ligger der… Og der ligger de jo fint. Men det hjælper ikke de mange borgere der mærker kommunens pressede økonomi.

Enhedslisten er ikke tilfredse med lappeløsninger. Vi vil have en reel investering i vores velfærd og et opgør med en budgetlov, der spænder ben for vores muligheder for at skabe en kommune, hvor ingen bliver ladt i stikken.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv