SAMFUND

Regeringen har sat nærhospitaler på pause, men vil bruge 500 millioner over fem år til digitale hjemmeløsninger

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Hvorfor tage på sygehuset, når du kan blive behandlet lige så godt derhjemme?

Regeringen vil styrke den digitale behandling i borgernes eget hjem, og nævner eksempler som patienter med KOL, hjertesvigt, nyresvigt, diabetes og psykisk sygdom. Det, mener regeringen, vil være med til at fremtidssikre vores sundhedsvæsen.

Det vil kræve en større millioninvestering i teknologi og udstyr, og regerhingenhar afsat 500 millioner til det formål.
Pengene fordeles var årene 2023-2028 og skal først aftales med Kommunernes Landsforening (KL).

Som DanmarkC TV tidligere har skrevet, var det en chokmelding, at nærhospitalerne er sat på pause indtil strukturkommisionen er kommet med sine anbefalinger. Sundhedsstrukturkommisionen som den rettelig hedder. Denne kommision indgår i regeringsgrundlaget, og forventes nedsat i løbet af et par uger, fremgår det af Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

Berlingske Tidende har fået følgende kommentarer:
Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, er kritisk over for, at man nu sætter det hele på pause. Han mener, at regeringen udskyder noget, »som vi ved, vi har brug for«, siger han.
Regeringen møder derimod opbakning fra både De Konservative og SF.
Martin Damm (V), der er formand for Kommunernes Landsforening (KL), ærgrer sig over at sætte noget på pause, som man allerede er i gang med.
Han udviser dog forståelse for, at det skal passe ind i de næste planer, når man bruger så mange penge.

Fakta om millioninvesteringen:
De 500 mio. kr. til investeringer i teknologi og udstyr kan konkret udmøntes til:

  • Udstyr og digitale løsninger til udbredelse af hjemmebehandling til relevante patientgrupper med f.eks. KOL, hjertesvigt, nyresvigt, diabetes og psykisk sygdom, hvor der er viden om effekt af eksisterende løsninger.
  • Understøttelse af digitale konsultationer i almen praksis, regioner og kommuner
  • Tværgående løsninger og it-infrastruktur, der forbedrer samarbejdet om behandling i eget hjem og det nære sundhedsvæsen gennem smidig deling af oplysninger med afsæt i aftalte indsatser og strategier.

Regeringen sigter efter at indgå en aftale med Danske Regioner og KL senere i år om udmøntningen af de 500 mio. kr. over perioden 2023-2028.

Den tidligere artikel kan læses HER.