Rapporter har gennem næsten 2 år peget på problemer på Kobbelgaarden

Rapporter har gennem næsten 2 år peget på problemer på Kobbelgaarden

Ord som ”problematisk, middel kvalitet, ikke tilstrækkeligt” går igen, og vold mod beboere og personale var kendt i marts 2023.

Kobbelgården er et botilbud, der har beboere, der virkelig skal tages vare på. Det kan de nemlig ikke selv, og er overladt til fællesskabets varetægt: Fredericia Kommune.

En opgave der i december har medført skærpet tilsyn og påbud – men dog godkendt, som helhed – fra Socialtilsyn Syd.

Fakta:
”Kobbelgården 3 er et længerevarende botilbud iht. SEL §85 for personer over 18 år med vidtgående og varig funktionsnedsættelse heraf flere med forskellige tillægsdiagnoser som Downs, autisme, Prader- Villisyndrom og psykiske lidelser.”
Det fremgår af Fredericia Kommune hjemmeside

Skærpet tilsyn?
30. november 2023 publicerede Socialtilsyn Syd en rapport, der rejser kritik, og igen den 18. december 2023. Her er begrundelsen for det skærpede tilsyn:
“På baggrund af bekymring for tilbuddets kvalitet vedrørende temaerne sundhed og trivsel samt organisation og ledelse, træffer Socialtilsyn Syd hermed afgørelse om, at tilbuddet underlægges skærpet tilsyn i 3 måneder fra afgørelsesdatoen, jf. lov om socialtilsyn § 8, stk. 1.”
Af Senior- og Socialudvalgets referater fremgår ikke, forholdene herunder har været på dagsordenen i årene 2022 og 2023.

Er det slemt?
Der foreligger 11 tilsynsrapporter. Socialtilsyn Syd skriver adskillige gange særdeles positivt om både arbejdet og de ansatte. Det hører med til fortællingen!
DanmarkC TV giver herunder et indtryk af tilsynets negative og kritiske iagttagelser.

Forklaring
Datoer: Datoer er den dag tilsynsrapporten er offentliggjort/publiceret.
Fed skrift: Underpunkter i tilsynsrapporterne.
Kursiv: Vurderingen/beskrivelse fra Socialtilsyn Syd.

10-05-2022
Sundhed og trivsel

Socialtilsyn Syd vurderer, at tilbuddets kvalitet er middel ift. at understøtte borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel.
Socialtilsyn Syd bedømmer det problematisk at ikke alle borgere trives i tilbuddet

22-07-2022
Sundhed og trivsel

Socialtilsyn Syd vurderer, at tilbuddets kvalitet er middel ift. at understøtte borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel.
Socialtilsyn Syd bedømmer det problematisk, at tilbuddets pædagogiske indsats ikke er tilstrækkeligt til at understøtte, at magtanvendelser så vidt muligt undgås, og at opfølgning og indberetninger er usystematiske.

26-09-2022
Målgruppe, metode og resultater

Socialtilsyn Syds vurderer, at tilbuddet har middel kvalitet ift. at have klart formål med indsatsen
Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at tilbuddet ikke systematisk anvender faglige tilgange og metoder, der understøtter tilbuddets målsætning. 
Socialtilsyn Syds vurderer, at tilbuddet har middel kvalitet ift. at resultere i den ønskede udvikling for borgerne.
Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at tilbuddet ikke kan sandsynliggøre resultater for den ønskede udvikling for borgerne, idet tilbuddet ikke arbejder ud fra anbringende kommunes indsatsmål. 
Socialtilsyn Syds vurderer, at tilbuddet har begrænset kvalitet ift. at arbejde med resultatdokumentation.
Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at tilbuddet ikke har kommunal udarbejdet indsatsmål på alle borgerne, og dermed heller ikke arbejder med resultatdokumentation. 
Socialtilsyn Syds vurderer, at tilbuddet har begrænset kvalitet ift. at kunne sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt.
Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at tilbuddet ikke kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt.

Sundhed og trivsel
Socialtilsyn Syd vurderer, at tilbuddets kvalitet er middel ift. at understøtte borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel.
Socialtilsyn Syd bedømmer det problematisk, at tilbuddets pædagogiske indsats ikke er tilstrækkeligt til at understøtte, at magtanvendelser så vidt muligt undgås, og at opfølgning og indberetninger er usystematiske.

24-03-2023
Målgruppe, metode og resultater

Socialtilsyn Syds vurderer, at tilbuddet har begrænset kvalitet ift. at have klart formål med indsatsen.
Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at tilbuddet ikke systematisk anvender faglige tilgange og metoder, der understøtter tilbuddets målsætning. 
Socialtilsyn Syds vurderer, at tilbuddet har begrænset kvalitet ift. at resultere i den ønskede udvikling for borgerne.
Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at tilbuddet ikke kan sandsynliggøre resultater for den ønskede udvikling for borgerne, idet tilbuddet ikke systematisk dokumenter ud fra konkrete mål og delmål. 
Socialtilsyn Syds vurderer, at tilbuddet har begrænset kvalitet ift. at arbejde med resultatdokumentation.
Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at tilbuddets ikke arbejder med resultatdokumentation. 
Socialtilsyn Syds vurderer, at tilbuddet har begrænset kvalitet ift. at kunne sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt.
Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at tilbuddet ikke kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. 

Sundhed og trivsel
Socialtilsyn Syd vurderer, at tilbuddets kvalitet er middel ift. at understøtte borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel.
Det vurderes problematisk at borgernes selv og medbestemmelse på en afdelingen, er afhængig af om en enkelt borger er på hjemmeweekend eller i afdelingen, ifølge medarbejdere og ledelse.
Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk at borgerne på 1 afdeling ikke bliver hørt og imødekommet, når de tilkendegiver at de er påvirket af en borgers udfordringer, og at disse udfordringer begrænser deres hverdag, ifølge medarbejdere og ledelse.
Socialtilsyn Syd bedømmer det problematisk at på 1 afdeling er der en borger, der flere gange ugentligt udsætter medarbejdere for fysisk vold. I vurderingen vægtes det ligeledes at de øvrige borgere i afdelingen indimellem også udsættes for vold eller overgreb. Dette er oplyst af medarbejdere og ledelse.
Socialtilsyn Syd bedømmer det problematisk, at tilbuddets pædagogiske indsats ikke er tilstrækkeligt til at understøtte at magtanvendelser så vidt muligt undgås.
Socialtilsyn Syd bedømmer det problematisk, at tilbuddet ikke indberetter magtanvendelser korrekt. 

06-09-2023
Målgruppe, metode og resultater

Socialtilsyn Syds vurderer, at tilbuddet har begrænset kvalitet ift. at have klart formål med indsatsen
Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at tilbuddet ikke systematisk anvender faglige tilgange og metoder, der understøtter tilbuddets målsætning. 
Socialtilsyn Syds vurderer, at tilbuddet har begrænset kvalitet ift. at resultere i den ønskede udvikling for borgerne.’
Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at tilbuddet ikke kan sandsynliggøre resultater for den ønskede udvikling for borgerne, idet tilbuddet ikke systematisk dokumenter ud fra konkrete mål og delmål. 
Socialtilsyn Syds vurderer, at tilbuddet har begrænset kvalitet ift. at arbejde med resultatdokumentation.
Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at tilbuddets ikke arbejder med resultatdokumentation. 
Socialtilsyn Syds vurderer, at tilbuddet har begrænset kvalitet ift. at kunne sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt.
Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at tilbuddet ikke kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt. 

10-11-2023
I.a.b.

30-11-2023
Organisation og ledelse

Socialtilsyn Syd vurderer, at tilbuddets kvalitet ift. en kompetent og ansvarlig ledelse er middel.
Sundhed og trivsel
Socialtilsyn Syd vurderer, at tilbuddets kvalitet er middel ift. at understøtte borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel.
Socialtilsyn Syd vurderer det problematisk, at grundet dårlig internt arbejdsmiljø og svingende trivsel i en personalegruppen, er nogle borgeres trivsel påvirket negativt. 
Socialtilsyn Syd vurderer det ikke tilstrækkeligt, da det er helt centralt at tilbuddet understøtter alle borgers trivsel.

18-12-2023

Er der et ansvar der skal placeres?
Det må, i sidste ende, være op til Byrådet. DanmarkC TV dokumenterer hvad der er offentligt tilgængelig. Det er dokumenter, som beboerne af gode grunde ikke ved eksisterer, og sikkert heller ikke pårørende.
Referaterne fra Senior- og Socialudvalget omtaler ikke forholdene på Kobbelgården. DanmarkC TV er bekendt med, at der er et punkt på alle møder der er lukket, og som hedder ”Orientering”. Her kan udvalget være blevet orienteret.