Ramt af iltsvind: Alligevel risikerer den nordlige del af Lillebælt nu mere kvælstofforurening

Med ny rapport åbner regeringen for at gå tilbage til forældede data for vandmiljømål, så behovet for at reducere kvælstofforureningen bliver mindsket. Det vil i så fald betyde, at indsatsbehovet for den nordlige del af Lillebælt bliver mindre end i dag

Selvom der er målt iltsvind i Lillebælt, kan landmændene i oplandet måske alligevel få lov til at udlede mere gylle og gødning, end de ellers ville kunne fremover.

Det er konsekvensen af rapporten om en “second opinion” af den danske kvælstofindsats, som Finansministeriet fremlagde sidste uge. I rapporten kommer Finansministeriet med tre bud på, hvor store kvælstofreduktioner der er nødvendige for, at Danmark kan leve op til EU’s vandrammedirektiv i 2027.

To af de tre scenarier bygger på forældede data. I praksis vil det betyde, at behovet for at reducere kvælstofudledningen til en række danske fjorde og kystvande vil blive lavere, end det er i dag.

Flere forskere har efterfølgende været ude at kritisere regeringens nye regnemetoder, der ligger bag de nye scenarier.

Indsatsbehov kan falde i det nordlige Lillebælt

Ifølge den nuværende vurdering, der bygger på tal fra Aarhus Universitet, skal udledningen af kvælstof til Nordlige Lillebælt og Snævringen reduceres med i alt 156 ton om året, hvis de to vandområder skal tilbage i god økologisk tilstand.

Men i to af scenarierne i den nye rapport skal kvæstofreduktionen være markant lavere – helt ned til 26 ton. I det ene forsvinder indsatsbehovet for Snævringen helt.

Læs også

Borgerligt valgforbund: Vejen til ny borgmester

Også i blandt andet Haderslev Fjord og i det Sydfynske Øhav risikerer det såkaldte indsatsbehov at falde, selvom vandområderne er ramt af iltsvind.

Danmark Naturfredningsforening: Lyt til forskerne

I Danmarks Naturfredningsforening opfordrer foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding, til, at de danske politikere, der netop nu skal beslutte fremtiden for den danske kvælstofindsats, lytter til kritikken fra forskerne.

– Det nytter ikke noget, hvis man med et trylleslag forsøger at reducere problemerne med kvælstofforurening ved at bruge forældede regnemetoder, når forskerne meget entydigt fortæller os, at det er skrupforkert. Livet i vores fjorde og kystnære farvande er netop nu ramt af historisk stort iltsvind, og vi skal i gang med en stor og vigtig reduktion af kvælstofudledningerne. Det er jo åbenlyst, at indsatsen skal ske på det fagligt set bedste grundlag, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun frygter, at hvis regeringen holder fast i de kreative kvælstofregnemetoder, så vil det ikke bare gå ud over vandmiljøet, men også skade de langsigtede rammer for landbruget og kommunernes muligheder for handling.

– Det vil være et svigt af landmændene, hvis vi fra start underestimerer behovet for kvælstofreduktioner. Og det vil være et svigt af de kommuner, hvor indsatsbehovet bliver mindre eller måske helt forsvinder, fordi de på den måde mister adgangen til at alle de milliarder fra den grønne trepart, som skal hjælpe med at skabe fantastisk ny natur, siger Maria Reumert Gjerding.

Det siger den nye rapport fra Finansministeriet

• Rapporten er en del af den såkaldte ”Second Opinion” af den danske kvælstofindsats, som blev aftalt med landbrugsaftalen i 2021, og skal indgå i de aktuelle politiske forhandlinger om den grønne trepart.
• I rapporten opstiller Finansministeriet tre scenarier for, hvor store kvælstofreduktioner der er nødvendige for, at Danmark kan leve op til EU’s vandrammedirektiv i 2027. 
• Scenarierne bygger på forskellige regnemodeller og datagrundlag og kan i en række vandområder betyde, at udledningen af kvælstof ikke behøver at blive reduceret lige så meget som i dag.  
• Flere danske forskere peger på rapportens ”Scenarie 1”, der lægger sig op ad de nuværende vurderinger, som det videnskabeligt mest korrekte og advarer samtidig mod de to andre – blandt andet overfor DR Nyheder, Ritzau, Information  og Altinget. 

 
Indsatsbehov i vandområderne Nordlige Lillebælt og Bredningen

Ifølge den nuværende vurdering skal der samlet set reduceres 156 ton kvælstof om året (Nordlige: 130 ton – Snævringen: 26 ton). Se indsatsbehovet i de tre scenarier i “Second Opinion”-rapporten:

Læs også

Regeringen: Den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland opretholdes

Scenarie 1: 146 ton kvælstof (Nordlige: 116 ton – Snævringen: 30 ton)
Scenarie 2: 56 ton kvælstof (Nordlige: 26 ton – Snævringen: 30 ton)
Scenarie 3: 26 ton kvælstof (Nordlige: 26 ton – Snævringen: intet indsatsbehov)