Rådhusets forhal har fået en overhaling - version 2.0 er indviet

Rådhusets forhal har fået en overhaling - version 2.0 er indviet

Rådhusets indgangsparti har gennemgået en total forvandling og blev tirsdag formiddag officielt indviet som et åbent og imødekommende rum for alle

Den nye forhal, der også er blevet døbt Palmehaven, det var ihvertfald det navn der faldt borgmesteren ind, da han bød velkommen, er designet til at nedbryde barrierer mellem borgere og kommune. En af de mest markante forandringer er fjernelsen af de høje skranker, som tidligere skabte en fysisk og mental distance.

Connie Maybrith Eden, formand for Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, beskrev den gamle forhal som et sted, hvor man følte, man skulle liste, i sin tale.

– Det, der er så fint ved det her rum, som det står i dag, det er den forskel og den udvikling, der har været. Fra at være et rum, som var sterilt, lidt højtideligt. Det var sådan, at når man trådte ind ad døren, så tænkte man, at jeg hellere må liste. Og det gjorde man så. Der var ikke mulighed for at sætte sig. Der var ikke mulighed for at have sine børn med på en ordentlig måde, lød det fra Connie Maybrith Eden.

I dag er det erstattet af en åben indretning, hvor man kan sidde ned og tale direkte med en medarbejder. På trods af åbenheden sikrer et særligt lydtæppe, at det stadig er muligt at føre fortrolige samtaler.

Rådhusets nye forhal indviet
Istedet for de store tidligere skranker, mødes man nu i øjenhøjde ved et bord. Foto: DanmarkC TV

70erne er slut – velkommen til nu

Forvandlingen handler om mere end blot nye møbler. Det er et skifte i hele tilgangen til borgerbetjening. Mette Heidemann, Direktør for Unge, Voksen og Senior i Fredericia Kommune, som for knap fire år siden oplevede sit første møde med forhallen som et “velkommen til 70’erne”, ser i dag et helt andet billede.

– I dag tænker jeg, velkommen til nutiden. Velkommen faktisk også til borgerne, sagde hun.

Hele formålet har været at skabe et rum, der føles som borgernes eget, og hvor man kan føle sig tryg og afslappet, selvom man har et ærinde hos “systemet”.

– Det, at man faktisk kan sænke skuldrene, når man skal ind og mødes med kommunen, og mødet med systemet, har været rigtig, rigtig vigtigt for os, understregede Mette Heidemann. Det nye rum skal være et sted, hvor man gerne må opholde sig, selv uden en aftale. “Det vigtige er, at det her er borgernes hus.”

Renoveringen er resultatet af en lang og velovervejet proces, hvor både borgere, medarbejdere og arkitekter har været involveret for at sikre den bedste løsning. Resultatet er et rum, der respekterer bygningens oprindelige arkitektur og sjæl, samtidig med at det opfylder nutidens krav til tilgængelighed og service.

Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet
Rådhusets nye forhal indviet

Fotos i galleri: DanmarkC TV