FREDERICIA

Psykologsamtaler med sårbare unge

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Byrådet i Fredericia er enige om, at afsætte penge til gratis psykologhjælp til sårbare unge.

Udsatte borgere lever i gennemsnit 15-20 år kortere end andre mennesker og henvender sig mindre til lægen med deres helbredsproblemer. Misbrug blandt unge er et problem, som forligspartierne ser på med stor alvor. Der er brug for en proaktiv og intensiv indsats, der hjælper de unge tilbage til en god tilværelse i uddannelse og job. Derfor skal der bevilliges 600.000 kr. årligt til en læge i misbrugscentret.

Skærmbillede 2015-09-21 kl. 13.18.06Social- og Omsorgsudvalget, Børne- og Uddannelsesudvalget og Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget forelægges i løbet af 2015 en plan for en samlet forebyggende indsats af unges misbrug. Planen træder i kraft primo 2016. Forligspartierne ønsker at signalere, at stoffer i nattelivet er helt uacceptabelt, og derfor skal planen tage initiativ til et samarbejde mellem byens natklubber, barer og kommune omkring drug- tests.

I planen indgår afklarende psykologsamtaler til sårbare unge på vej gennem uddannelsessystemet, samt forslag til finansiering af den samlede indsats. Forligspartierne ønsker, at de unges forældre og netværk deltager i indsatsen.
Der afsættes 750.000 kr. i 2016 og 2017, hvorefter indsatsen evalueres.