Læserdebat af: Helene Lykke, Folketingskandidat for Liberal Alliance
Psykisk sygdom er en af de største sundhedsudfordringer i Danmark, men samtidig en af dem, vi taler mindst åbent om.
Omkring 82 procent af danskerne vil på et tidspunkt i livet få en psykiatrisk diagnose eller komme i behandling. Allerede i 2015 vurderede OECD, at psykisk sygdom kostede Danmark omkring 5,4 procent af BNP – cirka 110 milliarder kroner årligt. Det viser, at psykisk sygdom ikke er en nicheudfordring, men en samfundsudfordring. Hvert år lever over 500.000 danskere med depression, og omkring 6.700 dør årligt som følge heraf.
Psykisk sygdom påvirker ikke kun den enkelte, men også familier, arbejdspladser og fællesskaber. Samtidig er de økonomiske konsekvenser store.
Alligevel oplever mange patienter et system med lange ventetider, fordomme i hobevis og uklare behandlingsforløb. I modsætning til andre sygdomsområder mangler psykiatrien ofte den samme sammenhæng, struktur i behandlingen og respekt. Alligevel er det vigtigt at huske, at en diagnose ikke behøver definere et menneskes liv.
Mange lever gode og meningsfulde liv med psykisk sygdom, men dem skal der være flere af. Derfor er tanken med de nye kommunale tilbud til børn og unge et skridt i den rigtige retning, ligesom civilsamfundet spiller en vigtig rolle gennem organisationer som SIND, Psykiatrifonden og Headspace. Men løsningen handler ikke kun om politisk prioritering og systemer.
Psykisk sygdom er præget af stigma og fordomme, faktisk oplever hele 60% at blive diskrimineret på baggrund af deres psykiske sygdom. Derfor er afstigmatisering og øget brug af peermedarbejdere vigtig, så vi ikke går glip af så meget menneskeligt potentiale.
Hvis vi vil tage psykisk sygdom alvorligt, kræver det altså et forsat fokus på psykiatrien, men også en mere åben samtale i hele samfundet. Psykisk sygdom handler nemlig ikke kun om diagnoser – men om mennesker med ressourcer og potentiale.
Derfor skal vi styrke psykiatrien. Det er ganske enkelt for dyrt at lade være.