Læserdebat

Psykisk sårbare mennesker skal også være med i fællesskaber

Læserdebat af: Kirsten Hassing Nielsen, næstformand i Senior- og Socialudvalget, Det Konservative Folkeparti

Det er virkelig glædeligt, at det i denne uge er offentliggjort, hvilke positive resultater der er nået i Peer-Partnerskabets arbejde med psykisk sårbare mennesker i projektet ”Vejen til hverdagslivet”.

Projektet viser, at vi kan lykkes med at hjælpe psykisk sårbare til at blive en del af fællesskabet gennem hjælp fra andre mennesker, som har haft psykisk sårbarhed inde på livet. Det er nødvendigt, at vi fastholder og udbreder disse vigtige resultater.

I et velfærdssamfund fortjener alle at blive en del af fællesskabet, da det giver livskvalitet at være en del af noget sammen med andre. Jeg er derfor enorm glad for, at Fredericia har været en del af et projekt, som har vist positive resultater i arbejdet med at hjælpe psykisk sårbare mennesker til mere livskvalitet ved at inkludere dem i tilbud, hvor de kan være sammen med andre mennesker og indgå i aktiviteter.

Hvordan vi hjælper psykisk sårbare mennesker bedst muligt er en særdeles vanskelig opgave, og der kan være langt fra den politiske vision og ambition til, hvad der rent faktisk virker i praksis. Og ønsket om at styrke den mentale trivsel og forebygge ensomhed hos mange grupper af mennesker har aldrig været større.

For Det Konservative Folkeparti er det helt afgørende, at de politiske visioner føres ud i livet og at de fungerer og gør en forskel for de mennesker, det handler om. Ellers er vores visioner værdiløse.

Resultaterne fra projektet Vejen til hverdagslivet er et af de gode eksempler på en vision, der føres ud i livet og som gør en kæmpe forskel for de enkelte mennesker. Med et stigende antal af mennesker med psykiske problemstillinger, er det derfor særlig vigtigt, at vi nu har nogle gode bud på, hvordan vi kan lykkes med de sociale indsatser, og hvor vi styrker den mentale trivsel.

Samtidig er det interessante ved projektet, at det sker i samarbejde med det civilsamfund og de Peers, som stiller sig til rådighed for at hjælpe andre mennesker. For hverken politikere eller kommuner kan løse disse opgaver selv. Det viser med al tydelighed, at vi har brug for civilsamfundet.

Jeg er stolt af, at Fredericia har bidraget til skabe resultater af stor betydning, og som er indgået i samarbejde med de stærke aktører Peer-Partnerskabet, SIND – Landsforeningen for psykisk sundhed, Det Sociale Netværk og med støtte fra Willum Fonden og Velux Fonden.

Nu skal der bare arbejdes for at udbrede de gode erfaringer, så det kan komme flere mennesker til gavn også i Fredericia. Alle fortjener at blive en del af et fællesskab, og vi har brug for alle mennesker i civilsamfundet.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv