Læserdebat

Produktion af brint er et kæmpe energisvineri

Læserdebat af: Karsten Byrgesen (D), Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

Direktørgrader fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Green Power Denmark med flere er gået sammen om at fortælle danskerne (JFM 23. september 2023), at ”brint der strømmer gennem et rør til Tyskland produceret af strøm fra danske vindmøller og solceller vil gøre Danmark til storeksportør af grøn energi”, men hvem betaler gildet og hvem høster fortjenesterne.

Dansk natur er ved at blive fyldt hæslige solcelle landskaber og kæmpe vindmøller der rager en halv kilometer og i luften. Solceller hører hjemme på tage. Danmarks energipolitik styres åbenbart ikke af Folkets Ting (Folketinget), men af profitable forretningsmodeller, medens skøn natur, fritidsområder og biodiversitet, marker der burde benyttes til fødevareproduktion eller til skovdrift for at lave tømmer til bæredygtige byggerier smides ”under bussen”.

Samme direktører dikterer, at deres ”forudsigelser er realistiske, hvis politikerne træffer de rette beslutninger nu”. Det kan omskrives til, at politikere som jeg, skal lade mig diktere af industriens pengemænd, der er mere optaget af profit end at sikre en ansvarlig tilgang til et udfordret klima. Klimaet lider og frås med elektricitet skubber den forkerte vej, medens samfundet investerer i LED-lys og energirigtige husholdningsmaskiner og varmepumper .

Hvad så? Et flertal af danskerne og Nye Borgerlige ønsker, at der målrettet forskes i og udvikles lavtryks- og lavstrålings smeltet salt reaktorer, der kan sikre os enorme mængder grøn billig energi og delvis frigørelse af fossile brændstoffer til brug i industrien og ved tung land- og søtransport.

På den anden side. Produktion af brint er et enormt energi- og miljøsvineri, hvor 60 % af den energi (elektricitet) der (ifølge professor Brian Vad Mathiesen, professor i bl.a. energiplanlægning) går tabt undervejs. Brint produceres ud fra en forfejlet tese om ”billig overskuds elektricitet”, men der er ikke elektricitet i overskud og slet ikke billigt.

Det er kort og godt for dyrt og for ineffektivt at producere brint uden brug af nuklear energi. Man skal forstå – siger professor Brian Vad Mathiesen – ”at man skal sætte 2,5 gange så mange vindmøller op for at køre en kilometer i et brintkøretøj i stedet for en elbil”.

Regelsæt for debatindlæg på DanmarkC TV
Formålet med debatsektionen på DanmarkC TV's hjemmeside er at fremme en åben, informativ og respektfuld dialog om emner af offentlig interesse. Vi opfordrer til, at du deltager aktivt og bidrager til debatten. For at sikre et godt debatklima for alle, bedes du overholde følgende retningslinjer:

1. Formål og Indhold:

  • Debat og argumentation: Debatindlæg skal have karakter af et velargumenteret indlæg, der belyser et emne fra en specifik vinkel.
  • Fokus på sagen: Hold fokus på emnet. Personangreb, beskyldninger eller irrelevante sidespor vil ikke blive publiceret.
  • Fakta og kilder: Underbyg dine påstande med fakta og, om muligt, kilder. Det er dog ikke et krav at henvise til konkrete kilder i selve indlægget.
  • Sprogbrug: Benyt et sagligt og respektfuldt sprog. Undgå bandeord, skældsord og stødende sprogbrug.
  • Ingen reklame: Indlæg må ikke indeholde kommercielle budskaber, reklame eller propaganda.


2. Format og Omfang:

  • Længde: Et debatindlæg må maksimalt fylde 2.500 tegn inkl. mellemrum. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg, der overskrider denne grænse, eller at afvise dem.
  • Overskrift: Indlægget skal have en fængende og præcis overskrift, der afspejler indholdet.
  • Indsendelse: Indlæg sendes via den angivne formular på hjemmesiden eller til tv@danmarkc.tv


3. Publicering og Redaktionel Praksis:

  • Redaktionens ret: DanmarkC TV forbeholder sig ret til at redigere, afvise eller fjerne indlæg, der ikke overholder disse retningslinjer, eller som vurderes at være i strid med god presseskik. Dette inkluderer også indlæg, der er spam, vildledende eller på anden måde upassende.
  • Ansvar: Skribenten er ansvarlig for indholdet af sit indlæg. Det er vigtigt at have opbakning til de fakta, der fremlægges, selvom redaktionen bestræber sig på at fange eventuelle fejl.
  • Identifikation: Alle debatindlæg skal forsynes med fuldt navn på skribenten. Anonyme indlæg vil ikke blive publiceret.
  • Svartid: Vi bestræber os på at gennemgå indsendte indlæg hurtigst muligt, men der kan forekomme ventetid.


4.Kommentarer til debatindlæg:

  • Kommentarfeltet under debatindlæg er til for at skabe yderligere debat og dialog. De samme regler for saglighed og respekt gælder for kommentarer.
  • DanmarkC TV modererer kommentarer, og upassende kommentarer vil blive fjernet.
  • Vi ser frem til at modtage dine bidrag og en levende debat hos DanmarkC TV!
  • Har du spørgsmål til retningslinjerne, er du velkommen til at kontakte os på tv@danmarkc.tv