FREDERICIA

Pressechef hos Shell er tavs

Af DanmarkC TV - tv@danmarkc.tv

Shell_logo.svgTirsdag middag er Shells medarbejdere indkaldt til fællesmøder, hvor de efter alt at dømme vil få fremlagt – at Shell er solgt.

Det er tidligere kommet frem, at Shell er til salg – hvilket skabte en stor utryghed ved borgermødet omkring Shells forurening af Østerstrand og ophobningen af slam i bassiner hos Shell raffinaderiet i Fredericia. Borgere frygter at der ikke vil blive handlet på det aktuelle problemer, hvis et salg gennemføres inden der er ryddet op.

DanmarkC TV har været i kontakt med Shells pressechef Regitze Reeh, og bedt hende kommentere på tirsdagens medarbejder møde og det mulige salg. Pressechefen svarer kort i en mail, at møderne afholdes tirsdag middag, men kommenterer ikke på spørgsmålet om et evt. salg af Shell.

Dermed må offentligheden vente med at få be- eller afkræftet forlydender om at Shell skulle være solgt.

 

Hvorvidt et salg vil have indflydelse på den store forurenings sag på Østerstrand i Fredericia, må fredericianerne dermed vente tålmodigt på at få svar på.