Politik

Politisk panik – eller protest mod proces i Senior og Socialudvalget?

Af Steen Knudsen - stkn@danmarkc.tv

Sparekrav til Senior- og Socialudvalget på 16 millioner kr. i 2025 og 33 millioner kroner i 2026 og årene frem blev ikke vedtaget, men kataloget sendes videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget alligevel

Der foregår i disse dage budgetforhandlinger i alle fagudvalgene. Tirsdag den 20. august var turen kommet til Senior og Socialudvalget, der have spareforslag til 16,290 millioner kroner i 2025 og fra 2026 og årene frem 33,461 millioner kroner, samt anlægsinvestering og ombygning af Kobbelgaarden til 7,5 millioner kroner.

Borgerlige gik sammen med Enhedslisten

Det var en samlet borgerlig blok bestående af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der stemte sammen med Enhedslisten, mens Socialdemokraterne undlod at stemme. SF og løsgængeren Karsten Byrgesen er ikke medlemmer af Senior og Socialudvalget.

  • Venstre stemte imod fremsendelsen med følgende begrundelse: “Der er mange af spareforslagene, som Venstre har meget svært ved at spare på og pga. en uhensigtsmæssig proces.”
  • Det Konservative Folkeparti stemte imod fremsendelsen med følgende begrundelse: “Dels pga. en uhensigtsmæssig proces, og dels da der er flere dele, der ikke kan stemmes for.”
  • Dansk Folkeparti stemte imod fremsendelsen med følgende begrundelse: “Vi kan ikke godkende det samlede spareforslag, og budgetprocessen har ikke været hensigtsmæssig.”
  • Enhedslisten stemte imod fremsendelsen med følgende begrundelse: “Da Enhedslisten hverken har stemt for processen eller sparekravet.”

Citaterne ovenfor er hentet fra mødets referat.

Borgmesteren forklarer processen

Selv om ingen stemte for forslaget, sendes det videre til Økonomi og Erhvervsudvalget. Herefter begynder de reelle forhandlinger.

“Det er en bunden opgave af finde 44 millioner kroner, og det har vi bedt udvalgene om at kigge på”, udtalte borgmester Christian Bro (A) til DanmarkC TV i sidste uge.

“Måden vi gør det på denne her gang er,” forklarede borgmesteren, “at i stedet for at komme med ét stort besparelseskatalog er, så har vi valgt at prøve at decentralisere lidt mere. For det første for at samllige 21 byrådsmedlemmer bliver indvolveret i budgetlægningen qua deres udvalgsarbejde. Men egentlig også sådan, at vi ikke får et stort katalog som alle medarbejdere kan gå og ligge i, og frygte for deres fremtid. Så vi prøver at gøre det noget anerledes end vi har gjort hidtil.

“Vi ved allesammen, at når vi har de her store kataloger, så er der altid en række af de besparelser der ingen gang har på jord,” uddyber Christian Bro. “Hensigten er egentlig, at vi fjerne alt det, og i hvert fald nogen unødvendig usikkerhed.” sluttede borgmester Christian Bro sin forklaring til DanmarkC TV.

Denne fremgangsmåde har alle partier, undtagen Enhedslisten, tilsluttet sig, men som det fremgår af mødereferatet er det nu noget de borgerlige protestere mod.

Forhandllingerne forsætter

Normal procedure er, når et forslag ikke vedtages, at sende det tilbage til forvaltningen til fornyet behandling. Det sker ikke her, idet sparekarvet er nærmest ufravigeligt, og at de reelle forhandlinger foregår dels med to planlagte budgetseminarer, dels individuelle forhandlinger, hvor borgmesteren sidder for bordenden.

Består borgmesterene sin “svendeprøve”?

Borgmeter Christian Bro blev valgt sidst i april 2024, og det er således det første budget han skal forhandle på plads. Socialdemokratiet har 9 pladser af de 21 i Byrådet, og borgmesteren skal derfor finde mindst 2 stemmer uden for Socialdemokratiet.

I 100 dages interviewet med DanmarkC TV fortalte Christian Bro, at han gerne ville have et så bredt budgetforlig som muligt. Spørgsmålet er, om der med de nuværende protester på Senior og Socialudvalgsmødet er mulighed for det?