Politikernes tunnelsyn

Vi ved, at havene globalt bliver mere og mere forurenet. Det har vi vidst i mange år. Går vi tilbage i tiden og historien, så var der forståelsesmæssigt noget, der hed ”væk”. Vi må erkende, at hvad angår vore efterladenskaber i form af ”affald”, så er der ikke noget, der hedder at smide ”væk”. Det er her stadigvæk, det er blot et spørgsmål om, hvorledes det ødelægger mindst.

Tilbage i midten af forrige århundrede nærmere betegnet 1960’erne var der mange biologer og økologer, der råbte vagt i gevær. Beskeden var, vore omgivelser kan ikke bære alt det, vi smider ud i naturen! Nu er der gået 50-60 år, uden der egentlig er sket noget. Kommunalpolitikere sidder stadig og bevilliger, at man kan ”dumpe” store mængder ”affald” ud i naturen. Vi ved med sikkerhed, at plastic ødelægger, men vi stopper ikke med at smide ud eller for den sags skyld anvende plastic og tilsvarende i store mængder. Hvorfor?

Læs også

Ingen blå borgmester uden os - den fremstrakte hånd er fortsat ude, men ikke for evigt

Argumentet er, at vi kan da ikke bare stoppe! Hvorfor ikke?

Nødvendighedens politik

Hvor ofte hører vi ikke: ”Det er nødvendigt at …” eller ”Vi bliver nødt til …”. Når man udtrykker sig sådan, er det på baggrund af tidligere ”uheldige” beslutninger, som man ikke kan/vil/tør lave om på.

Læs også

Havearbejde, biodiversitet og påskedagene

Uden grundlæggende at tænke over konsekvenser af beslutninger, vedtager man, at det er ”nødvendigt”. Enten evner man ikke eller også vil man ikke tænke anderledes, da det måske går ud over nogle af ”vennerne”, der skal stemme på mig næste gang? Det er en af demokratiets svøber!

Det klare indtryk af de fleste lokalpolitikere, der sidder i diverse kommunalråd, er, at de ikke tør gå op imod helheden. Der bliver fremlagt en ide og et budget, som er svært gennemskueligt. Efter en kort, måske ultrakort, debat vedtages ideen uanset konsekvenserne af ideen. Vi har et eksempel i Kolding, hvor kommunalbestyrelsen skal tage stilling til forholdene i Kolding havn. De får formentlig at vide, at det er nødvendigt at rense op, ellers kan man ikke bibeholde status quo. Nå, jamen så er det jo nødvendigt, så stemmer vi for oprensning uden smålig hensyntagen til den ødelæggende virkning i Lillebælt.

Kolding har ikke en naturlig dyb havn

Læs også

Hundelort på Volden – bæ-å

Historien er som så mange steder, at man er startet med små skibe, der udmærket kunne komme ind i havnen. Så er skibene blevet større, hvorefter det var ”nødvendigt” at lave en kunstig sejlrende og uddybe havnen. Nu er det jo sådan, at skibene er blevet større og større, hvorfor det var ”nødvendigt” for havnen at følge med. Man har ikke sagt: ”Så kan skibene ikke komme ind i havnen, land jeres gods et andet sted!” Man har besluttet, at det så var ”nødvendigt” at uddybe, og nu er den gal igen.

Hvem er det lige, der bestemmer her? Er det kommunalbestyrelsen, havnebestyrelsen eller skibsfarten? Har kommunalbestyrelsen virkelig sat sig ind i problematikken? Vi har ikke en naturlig dyb havn, fordi Kolding Havn ligger i den inderste ende af Kolding Fjord. Vi kan ikke acceptere de naturlige forhold, så vi må ændre forholdene.

Det næste spørgsmål er så: Hvad koster det? Taler vi om penge, natur eller hvad. Hvad det har kostet i natur ”det billige skidt” har vægtet meget lidt, for havnen skulle bygges ud, så havnebestyrelsen kunne få deres vilje. Skulle de betale for ødelæggelsen af i dette tilfælde Lillebælt? Nej! Hvis de skulle, så kunne det ikke betale sig. Hvem skal betale? Naturen og i stort omfang erhvervsfiskerne, der lever af at sælge fisk til bl.a. Koldings beboere.

Læs også

Perfekthedskulturen, med dens ofte urealistiske idealer, kan have skadelige effekter på vores mentale sundhed og livskvalitet

Nu sker det mindst to ting ved forureningen, fiskerne bliver fattigere og Koldings beboere bliver forurenet af fiskene, der har fået føde med bl.a. tungmetaller og pesticider. ”Nå skidt, det opdager de nok ikke?” Men over tid bliver de syge med diabetes, allergi og kræft. Siger man så hvorfor? Nej, man ”reparerer” på befolkningen.

Resultatet bliver blandt andet, at Novo Nordisk tjener styrtende af penge på den medicin, som Koldings beboere skal have. Novo Nordisk tjener på forureningen og bliver rost til skyerne, fordi de er så gode forretningsfolk, og Koldings beboere bliver kritiseret for dårlig livsførelse, da de få en masse livsstilssygdomme og bliver en belastning for samfundet.

Novo Nordisk og andre medicinalfirmaer

Læs også

Politik drives ikke mere af faste værdier - Ideologiske bevægelser og medier har mere indflydelse på politikerne end omvendt

Det er fantastisk, at bl.a. Novo Nordisk er i stand til at fremstille medicin af meget høj kvalitet, og selvfølgelig skal de have meget store priser for det, da det jo som nævnt er fantastisk, det de kan. Aktionærerne lever fedt på at have investeret penge i medicinalproduktion.

Novo Nordisk tager overpriser for deres produktioner. Overpriser, der især bliver betalt af det offentlige, da det er ”nødvendigt” med medicinen. Så må vi jo betale det, det koster. Hvorfor ikke forhandle det? Kort og godt sige: ”Hvis I vil sælge til os, så er prisen det og det!”

Samfundsmodel i den sammenhæng

Læs også

Kommuner og kongehus

Vi lever i Danmark i et velfærdssamfund, hvilket er rigtig godt og ønsket af de fleste, men ikke alle. I fællesskab hjælper vi hinanden med at få et godt liv. Det fleste af os får et godt liv, men mange går i stykker med livsstilssygdomme som bl.a. diabetes, alkoholisme og fedme.

Ved denne beskrivelse af velfærdssamfundet fremhæves kun en enkelt eller nogle få strenge. Der er desværre mange forhold, hvor virksomheder lever af andres manglende indsigt eller sen bort fra kritisable forhold, der medfører problemer, som andre lever af, og nogle firmaer lever alt for godt af netop det. Virksomheder som Grindstedværket har levet rigtig godt af at ødelægge naturen i bl.a. Kærgård Plantage i Vestjylland. Hvem kommer til at betale for ødelæggelserne? Det gør naturen og os almindelig dødelige, der blot skal betale mere i skat, så vi kan rydde op efter ødelæggelserne.

Uddannelse og indtjening

Læs også

Diskussionen I byrådssalen var både vigtig, seriøs og alvorlig: - lige indtil et Liberal Alliance skriv, blev brugt helt uden for kontekst

Velfærdssamfundet har utrolig mange fordele, hvor vi hjælper hinanden på uendelig mange måder. Dog er der også nogle problemer i det. Der er blandt andet det problem, at nogle mennesker forfalder til at mene, det jo er de andres skyld, eller det er det offentliges skyld. De skal jo sørge for mig. Andre har det problem, at de ser nogen, der ikke gider arbejde for livets opretholdelse, og dem skal ”jeg” betale for, det er urimeligt. Men man siger ikke, at Novo Nordisk tager overpriser.

Vi er så heldige her i Danmark, at vi kan uddanne os gratis eller næsten gratis. Undervisningen på universiteterne koster ikke andet end indmeldelsesgebyr og bøger. Vi får endda SU! Nu bliver det så et andet problem, når man har uddannet sig, skal man selvfølgelig have meget mere i løn. Det er forståeligt, men hvorfor så meget mere? Nogen vil derfor sige, jeg har arbejdet hele mit liv og betalt min skat, men jeg får meget mindre i løn. Jeg har betalt for de andre og får stadig mindre i løn.

Vi må konstatere, at der er en enorm skævvridning lønmæssigt. Der er en sammenblanding af den sociale omsorg og den liberal kapitalistiske adfærd fra veluddannede og virksomheder.

Læs også

Fredericias folkeskoler: SF kræver handling og evaluering

Vi påstås af have et retssamfund, hvor alle er lige for loven. Men skal jeg have hjælp af en advokat, der er uddannet af velfærdssamfundet, så skal jeg måske betale 10 af mine timelønninger for en times hjælp. Først skal jeg være med til at betale advokatens uddannelse, dernæst skal jeg betale overpris for hjælpen fra selvsamme advokat. Det kan være svært at forstå. Advokaten er kun et eksempel på, hvorledes den kloge snyder den mindre kloge.

Det betyder så også, at retssamfundet ikke fungerer, når jeg skal have råd til det for at føre sag mod en eller noget, der snyder mig. Et af eksemplerne er, når man bliver snydt af skat og vil lægge sag an mod Skat, så har man et par problemer. For det første skal jeg overveje, har jeg råd til at gå i gang med et sagsanlæg? Først skal jeg have råd til at betale advokaten, dernæst skal jeg have råd til at betale hele sagen, hvis jeg taber. Hvor er det retfærdige?

Er det igen politikerne, der sover i timen eller ønsker de, at det skal være sådan? Er det for personlig vinding eller for vennerne, der skal stemme på mig næste gang?

Læs også

SF: Teknisk Udvalgs forslag er en ommer

Lovgivning uden overblik

Vi oplever gang på gang, at man vedtager nye love og ofte hastelove uden at lave en grundlæggende analyse af, om området ikke allerede er dækket ind af lovgivningen. Det er utrolig vigtigt, at man får erfarne mennesker/jurister til at gennemgå lovkomplekset, så lovgivningen ikke bliver så kompliceret at ingen kan rette sig efter den, og at den kommer til at gælde for alle mulig andre end de intenderede.

Grundlæggende konsekvensanalyse

Læs også

Fredericias skoler: Indholdsmæssigt forsømte, med manglende kvalitet?

Iværksæt en grundgennemgang af landets love og reducer mængden. Der ser ud til at være en tendens til, at hver enkelt politiker eller minister skal have sit navn på en lov. Vi må vist konstatere, at retfærdigheden ikke øges med mængden af love.

Opgrader lovgivningen omkring beskyttelse af vore omgivelser og reducer lovmængden. Reducer lovgivningen omkring velfærdsamfundet, så det bliver gennemskueligt for alle. Fjern modsætningsforholdet mellem det offentlige og den enkelte.

Indret lovgivningen til en bedre balance mellem indtægterne for forskellige fagområder. Det drejer sig ikke om socialisme, liberalisme eller for den sags skyld nationalisme, men det drejer sig om opbygning af et fornuftigt samfund, hvor alle føler loyalitet og ansvar overfor fællesskabet.

1. Fjern tunnelsynet og være bredt fornuftig funderet!
2. Total liberalisme fungerer ikke!
3. Total kapitalisme fungerer ikke!
4. Total markedsøkonomi fungerer ikke!
5. Total socialisme fungerer ikke!
6. Total statsstyring fungerer ikke!

Find en balance mellem områderne og lad ikke konkurrence styre økonomien, men lav konkurrence i at have det bedste liv for alle i samfundet.

Jens Jørn Pedersen
Sanddalvej 4
7000 Fredericia

Rammer for deltagelse i debat:
På DanmarkC TVs sociale medier, ønsker vi borgeren mulighed for en fri og saglig debat. For at sikre en god debat, modererer vi indholdet for at holde en sober tone. Dette praktisere vi, ved at fjerne kommentarer, der efter vurdering er nedladende, chikanerende eller indeholder hadefuld retorik. Hvis disse etiske rammer overtrædes, kan man risikere at blive udelukket fra debatten. Vi oplever at mange benytter den åbne mulighed for at komme til orde - hvis vi overser en kommentar, som du mener overskrider vores rammer for etik, så send os et tip. Hvis du er blevet udelukket fra debatten, for en overskridelse af vores retningslinjer, - og er du uenig heri? Så kan du kontakte Vores redaktion på tv@danmarkc.tv